Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 15 - 12. april 2024

 
Kære kollegaer  
 
Vigtige datoer og tidsfrister
DHL 2024 – sidste tilmeldingsfrist
Onsdag den 28. august 2024 har UU København (forhåbentlig) tre hold løbere klar til start. Det er i alt fald, hvad vi har reserveret pladser til.
Hvis du vil løbe med, så kan du tilmelde dig hos Henrik Bov (hpeder@kk.dk). Der er tilmeldingsfrist 12. april 2024.
Du kan også skrive til Henrik, hvis du gerne vil være med til noget fællestræning, så vil vi forsøge at arrangere det.
Det er begyndt at blive lysere og snart varmere, så en kollegial løbetur rundt om søerne kan måske friste.
 
————     
 
Så kom foråret med lune varmegrader og ankomst af trækfugle – dejligt og livsbekræftende.  
 
Journaliseringsagenter
Vi har afholdt møde, hvor vi drøftede, hvilke fokus- og indsatsområder, vi skal behandle efter det store arbejde med ”UU-vejledning og jura”.
Det næste indsatsområde bliver notat- og journaliseringspligt.
Vi har ikke lagt os fast på formen, men formodentlig kommer vi ud på afdelings- eller områdemøder og gennemgår hvilke krav og dermed forventninger, der er, og vi vil i den forbindelse gerne drøfte konkrete sager med jer – sager fra jeres hverdag og virke som uddannelsesvejledere. Eksemplets magt er stor, og virkelige sager gør det mere nærværende og dermed brugbart og lærerigt.
Alt dette hører I nærmere om snarest.
I forhold til jura, så har vi ikke fået det endelige notat fra SOF, som vi kan henvise til i dialog med sagsbehandlere – jeg rykker jævnligt efter det.
Møder I udfordringer i det daglige arbejde på og med skoler, kan I henvise til BUF’s Ugepakke uge 2 2024 (se KORT & GODT uge 2, 2024), brev til skoleledere på de private skoler (se KORT & GODT uge 3, 2024) samt mail til de faglige chefer i BUF (se KORT & GODT uge 6, 2024).
I forhold til dette med jura, samtykke mm. er der tale om en stor og svær kulturændring. Det er et langt og sejt træk, så vi må blive ved! Men husk, at det ikke skal gå i hårknude i sagsbehandlingen. Kan I ikke komme videre, så bed om samtykke og rapporter til mig om udfordringen.  
 
Sundhed på FGU
Morten Aa. og jeg har været til ”minikonference” om ”Sundhed og trivsel på FGU”.
Syddansk Universitet har sammen med Steno Diabetes Center lavet en stor og vigtig undersøgelse af FGU-elevers sundhed – mere end 3.500 unge har deltaget i undersøgelsen, så der er tale om en stor undersøgelse.
En bred skare af forskere, NGO’ere, kommunefolk (Sundhed og KUI) samt nogle FGU-personer var mødt op.
Der var ikke så store overraskelser, og vi der arbejder med unge fra og omkring FGU-målgruppen kender godt til disse unge og deres udfordringer.
Men det er meget positivt, at der er lavet en stor undersøgelse af denne målgruppe, da det er første gang – målgruppen for den store ungeprofilundersøgelse er gymnasie- og EUD-elever.
Positivt er det, at omkring 80% af de adspurgte tilkendegiver, at de er glade eller meget glade for at gå i skole, og det tyder på, at FGU-skolerne er gode steder for de unge, og det er en vigtig betingelse for, at de unge kan lære noget og udvikle sig – personligt, socialt og fagligt.  
 
 
Strategisk Partnerskab
Borgmester Jakob Næsagers partnerskab, hvis overordnede mål er at få flere unge til at interessere sig for erhvervsuddannelser og dermed forhåbentlige søge disse, afholdt møde nr. tre.
Partnerskabet driftes af Team Praktik her i UU København, og de havde valgt temaet ”grønne kompetencer”.
Der var flere gode oplægsholdere – dels fra erhvervslivet, fra forskning, fra skoler og selvfølgelig fra EUD.
Der er et interessant skisma i, at unge som hovedregel er meget klimabevidste, men ”det grønne” ligger lavt, når de vælger uddannelse.
De fem store erhvervsuddannelser i København gav hver deres bud på, hvordan de arbejder med grøn omstilling – både bredt og meget målrettet.
Der blev også gennemgået en EU-taksonomi, som anvendes, når man vurderer ny- og ombygninger, og jeg kunne med glæde konstatere, at de bygninger vi selv har ansvar for og over opfylder mange af disse krav – det var en lille sidegevinst.    
 
 
Det var alt nyt for denne gang.
God weekend til jer alle.
 
Mvh
Peter
 

Skal HPX være et nyt uddannelsestilbud til de unge?

I det sidste nr. af bladet "Folkeskolen" har Bent et indlæg.
Læs det før din kollega.
Læs indlægget
 

Debatindlæg om diagnoser

Jarl har kastet et kritisk blik på diagnoser i sit nye debatindlæg i Jyllands-Posten, der har fået titlen: ”Diagnoser bliver mere reglen end undtagelsen blandt unge”.
Læs indlægget
 
 

Kalender

 
AMO-møde
15. april 2024 kl. 08.30 - 09.30
 
MED-møde
19. april 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
19. april 2024 kl. 14.01
 
SOMMERFEST
7. juni 2024 kl. 14.00
 
Læsesalonen
12. juni 2024 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
AMO-møde
14. juni 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
UU-møde
18. juni 2024 kl 12.45 - 16.00
 
MED-møde
21. juni 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
21. juni 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
23. august 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
30. august 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
30. august 2024 kl. 14.01
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer