Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 12 - 24. marts 2023

 
Kære kollegaer
 
 ”Ryd forsiden”
Eller ”breaking news”, som det efterhånden også hedder på dansk.
Egentlig havde jeg tænkt at indlede med en anden nyhed, men dette er for stort, så alt andet må vige.
I onsdags kunne man høre og læse, at ”Mattias Tesfaye vil droppe at vurdere skolebørn på sociale og personlige evner”. Det er vi mange, som har ventet på!
En arbejdsgruppe, nedsat af Ministeriet, mener, at vurderingen øger børn og unges mistrivsel. Ministeren vil vurdere de unge på det, de kan, og ikke på dem, de er.
Det lader til, at arbejdsgruppen og Ministeren vil slippe de gode kræfter fri, så tiden og energien anvendes mere direkte i arbejdet med de unges videre uddannelse og uddannelsesvalg – bl.a. til uddannelsesvejledning – det bliver spændende at følge, når Ministeren efter påske indkalder til forhandlinger. Her kan du læse mere.
 
Politiken 23. marts 2023
Vores kollega Annika hjalp Politiken med at få styr på proces, arbejdsgange og ikke mindst fokus i forbindelse med den nuværende parathedsvurdering. Det kan du læse her.
 
Temadag om unges vej videre efter grundskolen
Et samarbejde mellem DA, FH og KL afholdt en temadag i mandags om ovenstående, hvor en efterskrift til temadagens titel godt kunne være – gerne mod EUD.
Tre forskellige kommuner gav deres bud på, hvordan de havde arbejdet med det, og en af kommunerne havde, ud over indsatser i helhedsplaner og intensivt arbejde med praktikpladser, også frisat uddannelsesvejledning, så alle får uddannelsesvejledning. Dejligt at høre – en anbefaling fra det udførende led!
Glæden blev ikke mindre, da forpersonen fra Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, blandt deres anbefalinger tydeligt fremhævede: ”uddannelsesvejledning til alle”, med det argument, at man kan sagtens være i tvivl om sit uddannelsesvalg, selv om man er vurderet uddannelsesparat – en anbefaling fra modtagerne!
Endelig afsluttede Camilla Hutters fra KP med forskningens blik på de unges uddannelsesvalg, og en af forskningens anbefalinger er, at tilbyde uddannelsesvejledning til alle.
Børne- og Undervisningsministeren var til stede under hele temadagen og hørte dette – positivt!  
 
Trivselsundersøgelse
Først og fremmest tak for de mange besvarelser af Trivselsundersøgelse 2023. UU København nåede en svarprocent på 92, hvilket er flot!
Desværre ikke til kage (100% 😊), men det får I nok alligevel en af dagene – vi skal jo til UU-møde snart.
I AMO og MED er vi i gang med at planlægge, hvordan vi vil følge op på rapporten, når vi får den til maj. Der bliver nogle fælles temaer for hele UU København, og så har de respektive afdelinger mulighed for at vælge emner/temaer til, hvis det ønskes.  
 
Borgmesterens Strategiske Partnerskab
I sidste uge var det første møde i Partnerskabet, hvor kommunen (BUF) mødtes med erhvervsorganisationer, erhvervsliv og erhvervsuddannelser.
Mødet var planlagt herfra til mindste detalje, og blev godt og professionelt gennemført af Roxie, bistået af Søren S.
Ud over den obligatoriske EUD-dagsorden, så oplevede jeg en reel interesse for at sikre de unge gode og meningsfulde erhvervspraktikker, uddannelser og aktiviteter, så indholdet på dagen blev meget reelt.
Nu skal der så følges op, og der er mange gode ønsker og intentioner, som skal forfølges og følges op – det bliver spændende.  
 
DHL-stafet
Så er der kun et halvt års tid til at mere end 100.000 mennesker i forskellige aldre mm. løber rundt i Fælledparken.
Igen i år, er det os selv, som står for deltagelse – der er altså ikke nogen fælles BUF-tilmelding, men KK løber normalt om onsdagen, så sådan er det nok også i 2023.
Så hvis du vil løbe DHL sammen med andre kollegaer, så foregår det onsdag den 30. august 2023 fra kl. 18.
Skriv til Henrik (hpeder@kk.dk) senest den 1. maj 2023.  
 
Ud over udmeldingerne om uddannelsesvejledning fra Ministeren m.fl., så er der andre indikationer på, at vi går mod lysere tider.
Vi har passeret forårsjævndøgn, og på søndag stiller vi uret om til sommertid!  
 
Med disse ”nyheder” vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend.  
 
 
Mvh
Peter
 

Samarbejde FGU og KUI

Danmarks Evalueringsinstitut har set på, hvad fire kommuner har gjort for at styrke samarbejdet mellem FGU og KUI. Det er der kommet et inspirationsmateriale ud af.
Find det her
 

Læsesalon

Er du en læsehest? Eller synes du bare det er hyggeligt at mødes med gode kollegaer og diskutere en bog engang imellem? Så er du velkommen i læsesalonen. Næste gang er den 24. maj klokken 16.30, hvor vi skal diskutere "Det store stilehæfte" af Agota Kristof. 
Læs mere
 

Glemte sager

Receptionen ligger inde med nogle ting, der er blevet glemt i Korsgade i sidste uge.
Et tørklæde, en stofpose med garn og en cykelnøgle.
Hvis det er dig, der har glemt det, kan du hente det i receptionen.
 

Sommerhus i påsken?

Er der nogen af jer, eller nogen I kender, der vil udleje deres sommerhus de første 3-4 dage af påsken til mig, Pernille Wandel, min datter, hendes kæreste og deres to små børn på henh. 2 ½ år og 3 måneder? Jeg søger en mulighed på Sjælland. Spændende, om der dukker noget op.
Hilsen Pernille (mobil: 26 36 63 69)
 

Kurser og konferencer

Ønsker du at deltage i et kursus, en konference eller lignende, skal du senest otte dage e,er at arrangementet har været i KORT & GODT kontakte din nærmeste leder.  
 
24. og 25. maj 2023, Cinemaxx, Kalvebod Brygge - v. PsykiatriFonden: 
Dobbeltdiagnoser - sammenhæng mellem psykiske lidelser og misbrug. Læs mere
 
 

Kalender

UU-møde, Niels Brock, EUX Gymnasiet ”Glassalen” H.C. Andersens Boulevard 2
28. marts 2023 kl. 13.00 - 16.00
  
MED-møde
28. april 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
28. april 2023 kl. 14.01
 
MED-møde
12. maj 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
12. maj 2023 kl. 14.01
 
Læsesalon
24. maj 2023 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
Sommerfest
2. juni 2023 kl. 14.00
 
UU-møde
6. juni 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
MED-møde
16. juni. januar 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
16. juni 2023 kl. 14.01
 
MED-møde
11. august 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
11. august 2023 kl. 14.01
 
Læsesalon
6. september 2023 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
UU-møde
26. september 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
Julefrokost
1. december kl. 14.00
 
UU-møde
5. december kl. 13.00 - 16.00
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til Gitte og Camilla, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer