Ukraine
Arbejdet i 10/UNG med uddannelsesvejledning af unge fra Ukraine er ved at finde et ”normalt” leje, og forhåbentlig holder det sig der, så vi i løbet af nogle uger kan ”trække” indsatsen på indkvarteringsstederne tilbage, og således indkalde de unge til samtaler i Korsgade eller på en af de øvrige adresser.
Det har været og er stadig en meget stor opgave, så alle jer, som har knoklet med den får forhåbentlig lidt mere ro.
Samtidig med indsatsen i 10/UNG kommer der flere unge i modtageklasser, så flere af vore kollegaer på skolerne vil også begynde at møde unge fra Ukraine i deres indsats.
Nogle af jer har været vidende om, at der har ”kørt en sag på Twitter”, hvor en politiker fra BR har stillet spørgsmål i forhold til uddannelsesvejledning leveret af UU København.
Charlotte har beskrevet opgaven i UU København og forholdet mellem vejledning af unge fra Ukraine og unge fra andre lande: Der laves ikke forskelsbehandling på unge i UU Købenahvns uddannelsesvejledning.
Særlov er et politisk anliggende og har ikke nogen indflydelse på uddannelsevejledning. Læs mere
DR Detektor laver en udsendelse om problematikken, hvor de interviewer BR-medlemmet. Planen er at den sendes i dag kl. 12.15. Senere kan den tilgås som Podcast.
KL-netværksmøde om Ungeindsats
KL har afholdt møde med temaet ”Tværprofessionelt samarbejde”. På mødet, som foregik on-line, lavede KL en kort præsentation af deres Ungespil, som er et indspark i forhold til Reformkommissionens arbejde.
KL har fire foki: Folkeskole, gode overgang til ungdomsuddannelse, bedre gennemførelsesgrad på ungdomsuddannelse og ”de unges behov i fokus”. Udspillet kommer til at indgå i de kommende politiske forhandlinger, når Reformkommissionen afslutter deres arbejde. Hvorvidt, der kommer noget ny praksis, vides ikke, men jeg glæder mig over at det ikke kun er UU København, som har fokus på ”gode (og trygge) overgange.
Den nye STU-aftale blev også berørt ganske kort. Det er spændende hvordan det vil påvirke STU i København, når der lægges op til større inddragelse i valg af uddannelse, og en portal med oversigt over alle STU-skole.
De unge skal mens de går på STU afklares mere og bedre i forhold til fremtidsperspektiver videre uddannelse, beskæftigelse og fritid. Det er meget positivt.
Endelig har der oplæg fra to kommuner om KUI-organisering og opgavetilgang, samt samarbejdet FGU/KUI. Der foregår meget godt ”derude”, desværre er det svært at kopiere de gode løsninger ind i en stor kommune, som er organiseret på en måde, som ingen andre. Men det er altid godt at mødes og erfaringsudveksle.
Data-dialog med FAC
I lederteamet har vi været til ”data-møde” med Inger Suppli, hvor vi gennemgår ”de unge” med afsæt i de data, som vi kan trække.
På dette møde var der særligt fokus på uddannelsesvalg/søge-mønster 1. marts. Det er for tidligt at sige, om ”søgning til” ungdomsuddannelser og tilbud kommer til at svare på opstart på disse efter sommer. Søgemønster ligner de tidligere år.
Der er dog skoler, som skiller sig markant ud i forhold til mange unge, som søger mod EUD og mange unge, som ikke har valgt, hvor en del af disse desværre skyldes sygdom og skolevægring.
Vi har gode dialoger i forbindelse med dette og får altid fokus på særlige dele af uddannelsesvejledningen, som vi følger op på.
Det er et godt samarbejde mellem FAC og UU København i forbindelse med forberedelse og afholdelse af disse møder, hvor Ulf er en vigtig bidragyder.
Rigtig god weekend.
Mvh,
Peter
|