Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 21 - 24. maj 2024

 
Kære kollegaer  
 
Vigtige datoer og tidsfrister

Allersidste frist for tildmelding til FestUUval i dag 24. maj.
 
EGU Workshop 28. maj 2024.
____________________________________________
 
En arbejdsuge med fire dage – det kunne man godt vænne sig til.
Desværre er det slut nu med ”de skæve helligdage”, men solen er her, og der er sommerfornemmelser alle steder.  
 
Ny aftale med FGU
Man må sige, at FGU har bred støtte – alle politiske partier støtter den nye aftalte, som blev vedtaget for nylig.
Set med kommunale øjne, med særligt fokus på uddannelsesvejledning, så finder jeg især to dele af aftalen interessant:
Mulig praktik for elever i 9. og 10. klasse på FGU.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har kæmpet for dette siden produktionsskolerne, som siden blev en del af FGU, eksisterede.
Den kommunale medfinansiering af taxameteret nedsættes fra 65% til 45%, hvilket er en betydelig del. Der er blandt politikere en forestilling om, at det vil give flere elever på FGU. Det gør det forhåbentlig, dog har der aldrig i København været skelet til den kommunale medfinansiering i forhold til antal unge på FGU – er en ung i målgruppen til FGU, så er det dét, der afgør, om unge skal gå der.
En anden ændring, jeg er glad for, er tiltag på EGU. Tilskud til EGU sættes (lidt) op; det skal blive nemmere at tage eksterne skoleforløb. Desuden ønskes der landsdækkende partnerskaber med store virksomheder om EGU-praktikpladser – det bliver spændende, for EGU har virkelig behov for en saltvandsindsprøjtning – eller noget andet for at komme tilbage på tidligere niveau. Uddannelsen er der, og den er virkelig god for en særlig elevgruppe.  
En af de gennemgående overskrifter på FGU-aftalen er: ”Ro på økonomien”. Det håber jeg, at aftalen vil give, for det vil også give ”Ro på FGU H” - det fortjener skolen, lærerne og eleverne.
Du kan læse mere her
 
EGU-Workshop
Nu vi er i gang med FGU og EGU, så er der stor interesse for den workshop, som Kim m.fl. har planlagt, og som afholdes 28. maj, kl. 13-15 på NEXT i Julius Thomsensgade.
Ud over jer her fra UU København er der inviteret kollegaer fra Ungeenheden i BIF, samt Frederiksberg og Tårnby.
Jeg håber, at den dag kan være med til at skabe mulighed for at flere elever på EGU på FGU H.  
 
”Karamel-dag”
Ja sådan hedder sidste skoledag jo. En dejlig tradition, som bare bliver ved og ved – en dag fyldt med smittende glæde. Jeg kunne ikke lade være med at snige mig til Blågårds Plads, hvor eleverne fra 9. klasserne på Blågårds Skole spillede den obligatoriske fodboldkamp mod lærerne. At dømme efter publikums opbakning, så var eleverne på ”hjemmebane”.
Model for identifikation af unge, som skal have målrettet skole- og vejledningsindsats
Modellen, der er arbejdet intenst med gennem de seneste måneder, og som I alle er præsenteret for, er nu endelig godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget. Der er stor tilfredshed med modellen, hvilket også afspejles i, at mange af de kommuner, som også er blevet præsenteret for den, har ladet sig inspirere eller har kopieret den 1:1. Der var stor ros fra politikere og forvaltning for det meget grundige arbejde, som er lagt for dagen. Nu skal modellen ud at virke. Der er enighed om at følge arbejdet tæt og løbende gøre status, så der kan justeres, hvis det viser sig nødvendigt.     
 
Repair i Blågården
Et andet lokalt initiativ, som ikke har meget med vejledning at gøre – men som er et godt initiativ, er en lokalt arrangeret og tilbagevendende mulighed for at møde op med forskellige ting, man har, som ikke virker, men er for gode til at kassere. Et flot initiativ, som i disse år breder sig – godt for miljøet og godt for os forbrugere. Hvis du har noget, der trænger til nyt liv igen, så er chancen her.
Bagdøren skal være lukket!
Grundet databeskyttelse – I har sikkert alle været på e-læring heri - må døren mod gården ikke stå åben. Det glæder for øvrigt også den generelle sikkerhed, så vi ved, hvem der færdes i huset. Hvis man er ude med affald, eller gården benyttes i forbindelse med frokostpause eller lignende, må døren selvfølgelig gerne stå åben.
 
Med disse nyheder vil jeg ønsker jeg alle en rigtig god solskins-weekend.  
 
Mange venlige hilsner  
Peter
 
 

Særlig uddannelse giver gode resultater: "FGU kan være en ny start"

Verdensmål har en artikel om EGU:
Trods en fortsat udfordring med ledige unge har Den Forberedende Grunduddannelse, FGU, siden 2019 fungeret som et alternativ for unge, der ikke er parate til en erhvervs- eller gymnasial uddannelse efter folkeskolen. Specielt et spor på FGU-skolerne, der fusionerer praktik og skolegang, viser sig nu at være særligt effektiv.
 
Læs artiklen
 

Udfasning af forældede mobiltelefoner

Pr. 1. september 2024 vil dem af jer, der stadig har en IPhone 8 ikke længere kunne få adgang til Københavns Kommunes mail, intranet, dokumenter m.m. via apps såsom Outlook og OneDrive. Derfor skal vi bede dem af jer, der stadig bruger IPhone 8 om at booke en kalenderaftale af 2 timers varighed med Arno (arnlar@kk.dk) og Rezkar, (zw2n@kk.dk) så vi kan få udskiftet din telefon til en ny IPhone 13.
 

Køb billet til FestUUval 2024

Husk tilmelding til Årets FESTUUVAL!!!!  
Tilbring nogle skønne timer med dine skønne kollegaer…

Sommerfesten er i UU Københavns lokaler i Korsgade 30, 2200 Kbh N. 

Da Sekretariatet modtog en tom festkasse, har vi valgt at øl/vin/vand koster 5,- så efterlader vi lidt til julefrokostudvalget. 
Læs mere
 

Vejlederen

Det sprit nye nummer af "Vejlederen" er landet og kan hentes i printerrummet på 1. sal.
Magasinerne står til venstre lige indenfor døren.
 
 

Kalender

 
EGU Workshop
28. maj 2024 kl. 13.00 - 15.00 - Se program
 
SOMMERFEST, foregår i Korsgade
7. juni 2024 kl. 12.00 - Se invitation
 
Læsesalonen
12. juni 2024 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
Strik og drik
13. juni 2024 kl. 16.00 - 18.30 - Se invitation
 
AMO-møde
14. juni 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
UU-møde
18. juni 2024 kl 12.45 - 16.00
 
MED-møde
21. juni 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
21. juni 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
23. august 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
30. august 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
30. august 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde 
4. oktober 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
11. oktober kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
11. oktober 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
6. december 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
JULEFROKOST
6. december 2024 kl. 14.00
 
MED-møde
13. december 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
13. december 2024 kl. 14.01
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer