Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 17 - 28. april 2023

 
Kære kollegaer
 
Så kom det!
Få timer efter sidste nummer af KORT & GODT var landet i indbakken kom nyheden om, at der er indgået en meget bred aftale om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen og studievalgsportfolien fra skoleåret 2024/25.
Det betegnes som en afbureaukratisering, og det er det korrekte ordvalg. En glædelig nyhed.
Fremover skal det være centralt fastsatte karakterer, som er adgangsgivende til de forskellige uddannelser. De tidskrævende arbejdsgange med parathedsvurdering og alt i den forbindelse skal erstattes af ”lokalt tilrettelagte vejledningsaktiviteter”, som skal bidrage til de unges forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse, for at få en god start og at gennemføre. Vejledningsindsatserne skal understøtte de unges motivation, være bred, men også have fokus på erhvervsuddannelser.
Flere af forligspartierne nævner, at dette vil bidrage til bedre trivsel blandt de unge, og det er jo et vigtigt fokus på skole- og ungeområdet i KK.
Ulrick er i gang med at lægge planer, og vi er allerede indkaldt til et møde i Fagligt Center, hvor vi skal tage hul på drøftelserne om, hvordan vi skal praktisere dette i vores kommune.
Det skønnes at der ligger en frigivelse af ressourcer på 24 mio. i dette, som ifølge Venstre skal ”investeres i vejledning”. Nogle af de frigivne midler skal tillige være med til at tilpasse IT-systemer, implementere og evaluere.
Jeg hæfter mig ved, at vores minister vil forsætte drøftelsen af dette (formodentlig op til lovarbejdet) i regi af ”Sammen om Skolen”, hvor elevorganisationer, forældreorganisationer, DLF og KL er med – det er meget positivt, for der er der blik for uddannelsesvejledningens vigtige funktion og virke.
 
Børne- og Ungdomsudvalget – møde 26. april 2024
Jeg forsætter med de gode nyheder. Udvalget besluttede budget 2024 på mødet i onsdags.
Det er ikke det endelige budget, men Udvalgets forslag som er BUF’s ”bidrag til det store kommunale budget, der vedtages endeligt til september – men BUU’s eget budget er meget retningsgivende for denne proces.
Som årene før var der lagt op til effektiviseringer generelt, og vi var også i spil.
Effektiviseringerne i UU København kom ikke med, hvilket er meget glædeligt.
Udvalget nåede dog ikke i mål med målrettede effektiviseringer, så resten (ca. 10,5 mio.) skal findes ved ”grønthøstermetoden”, men det er kun 0,2-0,3%, og det kan vi godt finde.
I indeværende år er der allerede pres på budgettet, da der er større søgning til BUF’s tilbud end oprindelig budgetteret. Det er ikke kun specialområdet, men også almen og klubber, så udvalget lægger op til at der skal findes op til 1% på alle enheders rammer – herom senere.
Ellers ikke så meget med direkte berøring til UU København på mødet.  
 
Ny Finanslov
Vi forsætter med økonomi:
Med mange måneders forsinkelse kom årets Finanslov i hus. Det er en meget ”skrabet” en af slagsen, hvis jeg må være så fri, men Regeringen passer på pengene.
Der er derfor ikke meget til vores område, som ellers har haft stort politisk fokus med Statsministerens fokus på de mange tusind unge uden uddannelse og fast arbejde i hendes nytårstale.
FGU får dog økonomisk hjælp i årene frem. Der er talte om mange mio., men når de skal deles ud på de mange skoler, så er det alligevel ikke så mange til hver enkelt.
Ministeren vil med aftaleparterne drøfte behov for strukturelle og indholdsmæssige ændringer på FGU i forhold til, hvordan de ekstra midler skal udmøntes. Måske eller forhåbentlig kommer en sådan drøftelse også til at handle om inkluderende undervisningsmiljø og lignende.
VEU-området får også en økonomisk hånd i Finansloven – det er også et vigtigt område, hvis man vil have flere af de ”ældre unge” i uddannelse, og endelig er der afsat midler til at sikre ungdomsuddannelser i yderområderne. Det berører ikke direkte os, men det er et meget vigtigt uddannelsestiltag i forhold til balancen i landet.  
 
Mødedogmer
Fra jeres Arbejdsmiljøorganisation skal der lyde stort tak til jer, for at have taget drøftelsen om mødedogmer på Områdemøder. Tak for de gode tilbagemeldinger, som i overordnede træk bekræfter og stadfæster vort udkast, men også tilpasser og raffinerer til de enkelte Områder, det er rigtig fint – det vidner om, at I har haft nogle gode drøftelser – godt arbejde!
Det anbefales altid, at man en gang imellem vender tilbage til sådanne erklæringer/regler eller hvad man kan kalde dem, og ser på om der er behov for justeringer. Det vil vi selvfølgelig også anbefale, og vi vil gerne høre fra jer, hvis I finder grundlag for at ændre og justere, og vi vil også gerne høre, hvad der er årsag hertil. Måske er det noget som burde ske i hele UU København.
Hvis nogle af jer er interesseret i at se en opsamling af dogmerne, så er I velkomne til at skrive til mig, så sender jeg dem.  
 
Medarbejdersignatur
Der er nyt på vej i forhold til vores digitale medarbejdersignatur. Vi er på det i tæt dialog med Thomas Hannberg og Tue og vender tilbage, så snart der er nyt og konkret.
Det bliver formodentlig i løbet af juni, vi skal skifte/ændre.  
 
Taknemmelighed
Vor kollega Kate har gjort mig opmærksom på en lille fin udgivelse fra Mindhelper, der er en informationssite for unge om mental sundhed. Udgivelsen er til fri afbenyttelse. ”Taknemli’ – en lille bog om glæde”.
Bogen hviler på et meget grundigt forarbejde med feltstudier, hvor forfatterne har talt med over 1.000 forskellige mennesker i alle aldre.
Det kunne ”stritte i alle retninger”, men det gør det faktisk ikke, og det i sig selv er jo interessant.
Jeg ved, at Kate bruger bogen i sin vejledning, men det er også en god bog at læse med henblik på eget liv og gerning.
 
Og med en lille skriv om taknemmelighed, vil jeg ønske alle en dejlig forlænget weekend. Det kan man da godt være taknemmelig over – også over 1. maj – taknemmelig over alle dem der før os kæmpede for, at vi har så gode arbejdsforhold og -tider, som vi har.  
 
  
Mange venlige hilsner  
Peter
 

Udbetaling af 6. ferieuge

Hvis I undrer jer over, at der ikke er udbetalt 6.-ferieuge på lønseddelen den 28. april: De tidligere 6.-ferieuger, som vil blive udbetalt med majlønnen, bliver udbetalt 31. maj. Dette vedrører både forudlønnede og bagudlønnede. Udbetalingen gælder den 6.-ferieuge fra 1. maj 2021, og den 6.-ferieuge fra 1. maj 2022, som enkelte har bedt om at få udbetalt (i oktober sidste år).  
I får en dugfrisk 6.-ferieuge på kontoen fra mandag den 1. maj 2023. Hvis nogle ønsker at få dén udbetalt, skal vi have besked på en særlig blanket inden 1. oktober 2023. Det hører I om senere.
 
Se revideret program

Nyt program for inspirationsmøde

Tirsdag den 9. maj i Korsgade med endnu en oplægsholder OBS: Mor til ung med skolevægring holder også oplæg. Mødet holdes kl. 13.30 – 15.45 i Konference 2, Korsgade 30, 2200 N. Mødet bliver kun fysisk og ikke formidlet via Teams
 

2. juni kl. 14.00

Sommerfesten bliver holdt i Korsgade 30.
For at deltage skal du indbetale 100,- til Thomas på 20 15 96 16 senest den 15. maj.
Skriv til Flemming - flhert@kk.dk - hvis du har allergier, er vegetar, veganer eller andet.
Program for festlighederne følger.
 

Kurser og konferencer

Ønsker du at deltage i et kursus, en konference eller lignende, skal du senest otte dage e,er at arrangementet har været i KORT & GODT kontakte din nærmeste leder.  
 
25. maj 2023 kl. 13.30 - 15.00, Webinar
EUK: Vejledning i sammenhæng for praktikere. Læs mere og tilmeld
 
30. maj 2023 kl. 13.00 - Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K.
Optakt til Mental Talk - Folkemødet om Mental Sundhed. Læs mere og tilmeld 
 

Personale

Tirsdag d. 2. maj kl. 9.00 byder vi velkommen til grundskolens nye kollegaer - Simon Cederstrøm, Janany Jeyasingam, Sebastian Askevig Pedersen, Sara Stegger og Cecilie Sidenius Krag.
Kom og byd dem velkommen til en bid morgenbrød i Kantinen!
 

Bedre sent end aldrig…

Siden påske har jeg haft travlt med at være ny i jobbet i område Nørrebro/Bispebjerg. Det er tidskrævende, trættende – og spændende. Og derfor har jeg slet ikke fået sagt ordentligt tak for den meget dejlige afsked, jeg fik inden vi gik på påskeferie – tale, sang fra distriktet, fine gaver og søde ord. Jeg var overvældet! Så derfor – kæmpe tak for jeres dejlige farvel – og for jeres fantastiske kollegaskab gennem de sidste mange år.  
Vi ses derude et sted.
Dbh Gitte (Brun)
 

KORT & GODT udkommer ikke den 5. maj

Kort & GODT udkommer ikke fredag den 5. maj pga Stor Bededag. Du vil finde KORT & GODT i din indbakke igen fredag den 12. maj
Nyd Danmarks sidste Store Beddag.
 
 

Kalender

 
MED-møde
28. april 2023 kl. 12.00 - 14.00 - AFLYSES
 
MED-café
28. april 2023 kl. 14.01 - AFLYSES
 
Strik & drik
2. maj 2023 kl. 16.00 - 18.00 - Se indbydelse
 
Inspiratrionsmøde - BEKYMRENDE FRAVÆR 
9. maj 2023 kl. 13.30 - 16.00 - Se Program
 
MED-møde
12. maj 2023 kl. 11.00 - 14.00 
 
MED-café
12. maj 2023 kl. 14.01
 
Læsesalon
24. maj 2023 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
Sommerfest
2. juni 2023 kl. 14.00
 
UU-møde
6. juni 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
MED-møde
16. juni. januar 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
16. juni 2023 kl. 14.01
 
MED-møde
11. august 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
11. august 2023 kl. 14.01
 
DHL-stafet
30. august 2023 fra kl. 18 - ?
 
Læsesalon
6. september 2023 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
UU-møde
26. september 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
Julefrokost
1. december kl. 14.00
 
UU-møde
5. december kl. 13.00 - 16.00
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer