Kære kollegaer
Regionalt arrangement i Fagligt Center
I torsdags afholdt Kommunernes Landsforening og Ministeriet et arrangement for alle Regionens UU/KUI, samt kommuner – primært repræsenteret ved skolechefer.
Formålet med arrangementet var at gennemgå loven bag afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen.
For at gøre det mere konkret havde KL bedt nogle af de deltagende kommuner om at holde oplæg om, hvor langt de er i processen.
Ballerup holdt oplæg om deres Sammenhængende plan og København holdt oplæg om Identifikationsprocessen af unge, som skal have målrettet skole- og vejledningsindsats ved Ulrick og om de foreløbige tanker og planer om Sammenhængende Plan ved Mette Moes fra Fagligt Center.
Lær for livet!
Nogle af jer vil kende eller huske Mette Pless, som har været i huset flere gange, bl.a. har hun været med i en følgeforskergruppe fra CeFU i det store Regionsprojekt: Fremtidens Valg Og Vejledning.
Mette Pless har skiftet arbejdssted og er nu ansat i Lær for Livet. Lær for Livet er en almennyttig organisation, der arbejder for- og med at skabe læring, fællesskab og trivsel hos børn og unge i udsatte positioner.
Mette har været på besøg for at fortælle om Lær for Livet.
Der er ikke umiddelbart direkte kobling til samarbejde, da Lær for Livet tegner aftaler direkte med kommuner, og p.t. er der ingen aftale med København.
Bedre overgange til fra FGU til EUD
Projektet som Københavns Kommune har været en del af afholdt afslutningskonference i onsdags, hvor UU København deltog med flere repræsentanter. Dette selv om vi ikke har spillet en voldsom aktiv rolle i projektet, da UU/KUI ikke er direkte inddraget i overgange fra FGU til EUD – kun i tilfælde af udfordringer.
Men når det er nævnt, så har der været eksperimenteret med gode overgange i form af forskellige former for kombinationsforløb.
I København har der været samarbejde med SOSU H om gode overgange.
Igen-igen kan vi konstatere, at overgange er de kritiske ”steder”, men arbejder vi seriøst med at gøre dem gode og trygge, så kan vi komme langt.
Nogle af de vigtige pointer fra dagen var, at kombinationsforløb sikrer, at de unge bliver glade for deres valg af ungdomsuddannelse - de træffer valget på et ”oplyst grundlag”. Aktiviteterne i projektet (kombinationsforløb) har bidraget til afklaring inden start og har imødekommet frafald. Det, at de unge har været på deres uddannelse, inden de starter – set stedet og mødt nogle af de lærere de senere får, er vigtigt.
På organisationsplan er et formaliseret samarbejde mellem FGU og EUD af meget stor betydning, og så er dette samarbejde selvfølgelig afhængigt af støtte og opbakning fra ledelsen på de respektive skoler.
|