UnoUng
Endelig er udbudsmaterialet til et fagsystem til uddannelsesvejledning blevet offentliggjort. Det er meget, meget grundigt beskrevet.
Stor tak til især Imdat og Ulf, som har bidraget væsentligt, men også til alle andre, som har været inddraget i den store proces.
Nu venter vi i spænding på, at ”ansøgningsfristen” er ovre, så vi kan se, hvem der byder ind på opgaven – om der er flere leverandører end UnoIT.
FGU H
Der er åbent hus-arrangement den 25. januar 2023, kl. 15-17. Afsæt gerne tid til et besøg. Mere information følger.
I denne uge har både Charlotte og jeg holdt gode møder med FGU H om målgruppevurderinger og andet samarbejde.
Reception
Og så markerede vi Ole W’s 50 år i Københavns Kommune i går, med deltagelse af mange nuværende og tidligere medarbejdere fra UU København, samarbejdspartnere og borgmester Jakob Næsager.
Endnu engang tillykke til Ole med det flotte jubilæum, og tak til dem af jer, som havde mulighed for at møde op og fejre Ole.
Inspirationsbesøg i Odense
I sidste uge var Henrik Bov og undertegnede på tur til Odense sammen med Trine, som er leder af Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i København.
I Odense har de inden for lov om specialundervisning for voksne etableret tilbud til unge under 18 år, som har udfordringer i forhold til videre skolegang efter grundskole.
Tilbuddet er forankret i Odenses CSV.
På vej hjem blev vi enige om, at vi sammen, og i dialog med KKU og Fagligt Center, vil se på muligheden for at udvikle lignende i København. Vi var enige om, at det er en god indsats, og at vi har et udækket behov i København, som et sådant tilbud vil kunne hjælpe på. Det håber jeg, at vi kan informere mere om senere.
Og med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig god adventsweekend.
Mvh
Peter
|