Kære kollegaer
KKU og aftalen om skoleforlagt Uddannelsesvejledning I stil med beslutningen om at uddannelsesvejledning for STU-unge i KK skal varetages af de unges skoler, er der truffet en politisk beslutning om, at uddannelsesvejledning for de unge, der går på KKU’s heltidstilbud (Hovmestervej, Byhøjskolen, Nye Veje og UiH) skal varetages af vejlederne på KKU. I onsdags havde vi et møde med uddannelsesvejlederne fra KKU m.fl., hvor vi gennemgik aftalen herom. Det er en stor opgave, som nu fremover skal løses hos og af KKU. Vi har forsøgt at beskrive alle opgaver og mulige scenarier, men der vil nok være rettelser og justeringer hen ad vejen – der er jo løbende ændringer af regler og love, som skal gælde for al uddannelsesvejledningen i KK. En del af aftalen er også, at KKU skal være repræsenteret i diverse ”grupper” hos os, f.eks. FGU-tovholdere, superbrugere, journaliseringsagenter mm. Desuden inviteres uddannelsesvejlederne fra KKU med til vores UU-møder, så I vil fremover se dem mere end I plejer og i andre sammenhænge.
Krogerup – lidt programnyt
Vi får fint besøg, når vi er på Krogerup Højskole. Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vil gerne komme forbi og drøfte uddannelsesvejledning med en stor flok dedikerede medarbejdere fra UU København, som dagligt med høj faglighed vejleder og udfordrer unge i forhold til valg af uddannelse mm. Vort ophold på Krogerup ligger samtidigt med åbningen af Folketinget, så vi tilpasser programmet, så vi får mulighed for at mødes med Ministeren og omvendt.
KFF Sommer-FerieCampsI har nu alle mødt Josefine, Pia og Rikke fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i forbindelse med deres præsentationer af de tilbud, KFF har til unge, som har brug for lidt ekstra hjælp i forbindelse med fritidsaktiviteter. Husk at det ikke kun gælder sport og idræt. KFF er også i gang med at skabe tilsvarende muligheder for andre fritidsinteresser bl.a. i kulturhusene. KFF har været meget glade for at møde jer og drøfte unge med jer. Tak til jer for at tage godt imod. Hvis I møder unge, som trænger til aktiviteter i sommerferien arrangerer KFF en del FerieCamps, som også blev nævnt på nogle af møderne. Campsene foregår fra uge 26-31, og her er link til dem. Strategikort I lederteamet er vi i gang med et eftersyn af Strategikortet, samt de strategiske indsatser og handlinger der følger i forbindelse med Strategikortet. Vi er ikke færdige med at se på handlingerne, som I har bidraget væsentligt til at beskrive. Når vi er færdige med vores del, vil vi gerne have jer til også at gennemgå Strategikortet på Områdemøder og komme med rettelser og tilføjelser. Det vender vi tilbage med. Special Skills Her koncentrerer man sig om uddannelses- og vejledningsaktiviteter for unge med specielle evner og behov. De er i færd med at udvikle vejlednings- og undervisningsmateriale, som Karina Meinecke er ved at undersøge, om er noget, vi kan bruge. Special Skills arrangerer et Special Skills Event i Ishøj den 6. september kl. 10-14. Tilmeldingen er åben via dette link. Der er stadig ledige pladser, så skynd dig hvis eventet har interesse.
Dette er næstsidste KORT & GODT inden sommerlukning. Sidste nummer kommer på fredag, og så er vi ”på gaden” igen den 11. august.
Rigtig god weekend og Sankt Hans til jer alle.
Mvh Peter
|