Kære kolleger
Så lægger vi endnu en lun sommerarbejdsuge bag os. Selv om det er varmt i Korsgade og andre steder, så er jeg personligt glad for, at sommeren ”strækker sig” – det kan tids nok blive efterår.
Inklusionsgruppearrangement
I onsdags afholdt Inklusionsgruppen endnu et godt arrangement.
Jeg blev meget glad, da Karen Hansen fra Område Indre By/Østerbro præsenterede første side i sin PPP: ”Barnet i Centrum” – det matcher vores ”De unge i centrum” – og det er essentielt i tilgangen til vores arbejde.
Andre vigtige foki i Karen Hansen oplæg var bl.a.: Børnene er eksperter i eget liv, helhedsorienteret tilgang, partnerskaber.
Efter Karens oplæg holdt Julie og Kasper oplæg om deres liv og fortalte, hvordan de begge er gået gennem deres barndom med meget store udfordringer – gået alt for længe, uden at nogle af de voksne omkring dem reagerede på synlige indikatorer på, at der var noget galt, og at de havde store udfordringer.
De er begge videre i deres liv efter længere forløb med psykologi og psykiatri – men ikke uden mén. Det var hjerteskærende at høre. Sjældent har jeg hørt en så ”indadvendt Jantelov”, som Kasper fortalte om han havde, da han havde det værst.
Flot at de stiller op og ”inviterer” os ind i deres inderste, for at vi kan blive klogere og bedre til vores opgaver.
Tak til Inklusionsgruppen for endnu et godt arrangement.
Opfølgning på Transformationsstrategien
I denne uge tog vi hul på MED-udvalgets opfølgning af ”Omlægning af opgaverne” og organisationsændringen, som er en del af Transformationsstrategien. I tirsdags var det vejlederne fra grundskoleafdelingen som deltog, og i næste uge er det vejlederne fra 10/Ung.
Sisse fra KKU, som gennemfører vejledningerne med jer, har lagt et stort stykke arbejde i processen, og det er mit umiddelbare indtryk, at det gik godt i tirsdags.
Efter sidste opfølgning (30/8) samler Sisse input sammen, som vi efterfølgende gennemgår i lederteamet og MED-udvalget.
Journalisering
”Agenterne” arbejder på en kort og målrettet survey, hvor vi vil samle input fra jer til det videre arbejde. Den vil I formodentlig modtage med næste nummer af K&G, og vi håber på mange gode og konstruktive tilbagemeldinger.
Møde mellem FGU H og politikere
Som opfølgning på EVA’s 1. delrapport om FGU og KUI, hvor der er fokus på kommunerne, ønsker FGU H’s bestyrelse at afholde et møde med politikere og direktører fra de fire kommuner, som FGU H dækker.
Os på lavere niveau afholder forberedelsesmøde i næste uge, og nogle af jer er blevet bedt om tilbagemeldinger. Dem vil jeg gerne takke for – det er altid godt at have praktiker-erfaringer med.
UU-storbysamarbejde
Jeg har været i Odense til møde med UU-centre fra de andre store byer/kommuner.
Det er altid godt at mødes – selvom vi er forskelligt organiseret og har forskellige politiske ledere/udvalg, så er de udfordringer, vi har, sammenlignelige, og vi kan supportere hinanden og udveksle erfaringer på en anden måde end i de lokale netværk.
Jeg blev inspireret af afklaringsforløb, som Odense har. Det vil jeg forfølge lidt, for at se om vi i KK kan etablere noget lignende – det vender jeg forhåbentlig tilbage til.
På sigt vil vi forsøge at aktivere vores selvbestaltede netværk i forhold til EUK/KL, så storbyvinklen kan komme mere i fokus.
Oprydning i eDoc
eDoc’s opsætning er lidt forskellig i forhold til KK’s organisering, hvilket giver udfordringer, når der skal oprettes og tildeles adgangsgrupper til medarbejdere.
Derfor er det besluttet at ændre eDocs struktur, og samtidig benytte lejligheden til se på nuværende adgangsgrupper. Det medfører, at alle organisationer, som anvender eDoc, også skal gennemgå adgangsgrupper mm.
I UU København anvender vi eDoc i meget beskedent omfang, da vi har et godt og velfungerende fagsystem i UnoUng, men enkelte af os anvender eDoc.
UU København lukker nogle adgangsgrupper og begrænser andre, men Claus og jeg er overbevist om, at det ikke får indflydelse på jeres arbejde. Selve reorganiseringen foretages i uge 44.
Husk at MED-udvalget har café-arrangement i eftermiddag kl. 14.01.
Det var nyt for denne gang. Rigtig god weekend til alle.
Med venlig hilsen,
Peter
|