Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 22 - 31. maj 2024

 
Kære kollegaer  
 
Registrering af arbejdstid
I forhold hertil har KL arbejdet på at finde en ”kommunal model”.
KoncernService er repræsenteret i arbejdsgruppen i KL.
Umiddelbart er der meget få medarbejdergrupper i BUF, der ikke omfattes af loven, og der arbejdes på at undgå en ”overimplementering” af loven.
Den foreløbige melding fra HR i BUF er: ”Langt de fleste enheder i BUF vil kunne leve op til lovgivningens krav med de nuværende registreringer, der foretages lokalt, det skal bare sikres, at registreringerne gemmes, så de kan udleveres til medarbejderne, når det bliver efterspurgt.”
Vi må forsætte med at vente i spænding.  
 
Sletning af data i eDoc
KK’s arkiveringssystem eDoc har efterhånden nogle år bag sig. Der har ikke hidtil været slettet filer, så der er behov herfor. Dels af hensyn til lagerplads, dels af hensyn til GDPR.
UU København er ikke en stor bruger af eDoc, så det berører ikke os så voldsomt, men jeg er i dialog med BUF’s eDoc-ansvarlige herom, da der gør sig særlige forhold gældende i forbindelse med STU-sager.
Hvis der er nogen af jer, som på et tidspunkt har brugt eller bruger eDoc i dag og er bekymrede for jeres data, så skal I kontakte undertegnede.
 
Dialog, viden og vejledning om grønne kompetencer
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har de en indsats: Grønne job – grønne kompetencer. Den indsats arbejder for og skal bidrage til KK’s omstilling til grøn hovedstad, der er en del af Folketingets klimaaftale, som igen skal bidrage til FN’s verdensmål.
Det er et langt og sejt træk, som vi alle kan og skal bidrage til, men det kræver en del af arbejdsmarkedet og dermed også uddannelser, både direkte og indirekte - simpelt sagt alt fra at printe på begge sider af papiret til at opsætte vindmøller, solceller, rense spildevand mm.
Som organisation, der arbejder for og med uddannelsesvejledning, skal vi også forholde os til grønne kompetencer – ikke at vi skal styre unge i særlige retninger, men vi bør have viden og bevidsthed om, hvilke uddannelser, der bidrager til den grønne omstilling og hvordan.
Det er en dialog, der i høj grad inddrager ungdomsuddannelserne for vores vedkommende, men det giver god mening, at starte med os selv.
Jeg vil derfor gerne invitere dem af jer, som har interesse i og lyst til dette emne til et møde, hvor vi kan drøfte vores mulige tilgange, og hvad vi evt. mangler af viden, og hvad vi kunne ønske os.
Så har du lyst til at være med til et sådant møde, så skriv til mig senest 7. juni 2024, kl. 12.
Hvornår og form er ikke på plads endnu – det ser jeg på, når jeg ved, hvor mange vi er – jeg tænker, at jeg også inviterer BIF.    
 
Og så vil jeg ønske alle en rigtig god weekend.
 
Mvh
Peter  
 
 

Ung på Vej - Kbh

Hjælp til 13-15-årige i udskolingen og deres familier med at håndtere svære følelser i den unges hverdagsliv.
Du kan i nyhedsbrevet her læse om indsatsen, hvordan du henviser unge i mistrivsel til os, hvilke udfordringer de unge kommer med, og hvad unge og forældre siger om den hjælp de har fået.
Læs nyhedsbrevet
Læs folder
 

Sommerafslutning i NB

Vi havde en god eftermiddag på Brandstationen på Tomsgårdsvej, hvor Brandkadetterne fra Ungdommens Brandkorps underviste os i førstehjælp og brandslukning. De modigste fik lov til at komme i den mørklagte Kravlebane. Det var en sjov eftermiddag – tak for arrangementet til de gode kolleger i Området🌞
KH Område NB
Se billeder
 

Sekretariatet byder Stine H velkommen

BUU har tidl. på året besluttet, at der til juni 2025 skal gennemføres en Erhvervsdag for de københavnske 7. klasser.
Opgaven med at få planlagt og gennemført dagen er landet hos UU København, hvorfor vi pr. 1. juni har ansat Stine Hallingskog som erhvervskonsulent/projektkoordinator. 
På mandag den 3. juni kl. 9.00 byder vi Stine H velkommen med fælles morgenmad i kantinen – vi ses.
 
 

Kalender

  
SOMMERFEST, foregår i Korsgade
7. juni 2024 kl. 12.00 - Se invitation
 
Læsesalonen
12. juni 2024 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
Strik og drik
13. juni 2024 kl. 16.00 - 18.30 - Se invitation
 
AMO-møde
14. juni 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
UU-møde
18. juni 2024 kl 12.45 - 16.00
 
MED-møde
21. juni 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
21. juni 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
23. august 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
30. august 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
30. august 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde 
4. oktober 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
11. oktober kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
11. oktober 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
6. december 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
JULEFROKOST
6. december 2024 kl. 14.00
 
MED-møde
13. december 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
13. december 2024 kl. 14.01
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer