Kære kolleger
Først og fremmest velkommen tilbage til alle.
Jeg håber, at I har haft en god sommer og ditto ferie – dem af jer som har holdt ferie.
Så er vi i gang igen, vejret er stadig sommerligt og man kan mærke, at ”kommunen” er ved at komme op i omdrejninger igen.
Gabrielle
Inger har valgt at holde fri i august, da hendes mand har brug for ekstra støtte pga. sygdom.
Vi har været så heldige at få fat i Gabrielle, som tidligere har arbejdet i huset som studentermedhjælper. Hun vil varetage de fleste af Ingers opgaver i august.
Tag godt imod Gabrielle.
Det nye samarbejde med Helhedsplanerne
Snart slår vi stillinger op til 10/UNG, da vi får brug for nye kollegaer i forbindelse med den nye indsats i Helhedsplanerne.
Som optakt til samarbejdet har Charlotte og jeg deltaget i et møde, hvor helhedsplanerne præsenterede flere projekter, som de gerne vil supplere indsatsen med, men som de selv skal søge eksterne midler til.
Der er ingen tvivl om, at Helhedsplanerne ser det som en vigtig opgave at få flere unge til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse, og det er tydeligt, at der er stor interesse for at inddrage og samarbejde med UU København – det er meget positivt, og et rigtig godt afsæt for den kommende indsats.
Egmontfonden
Er en af de mindre fonde i Danmark, men fonden er meget fokuseret mod uddannelse.
Fonden har fået en ny programchef, som er meget fokuseret på målet om at ”alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse inden 2030”, som er en del af fondens strategi.
Jeg har været til møde med dem, for at fortælle om de udfordringer vi møder og oplever i forhold hertil, og om de indsatser vi har og anvender i vores arbejde mod samme mål.
Umiddelbart er det ikke meningen, at denne dialog skal resultere i fondsansøgning og samarbejde, men dialog og kendskab til hinanden er altid godt.
”DUT-mider”
Det er lykkes os at finde lidt ekstra midler i budgettet for indeværende år, så det er igen muligt at søge ”målgruppeudvalget”. Samme procedure som I kender.
I vil blive informeret hvis midlerne opbruges, ligesom I vil få at vide om der kommer midler i næste finansår.
AMR
Arbejdsmiljørepræsentanterne har afholdt møde, hvor den supplerende APV, som skal laves i forlængelse af ”Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd”, blev foreløbig godkendt. Den godkendes endeligt på MED-møde 26/8.
AMR arbejder med en kommende arbejdsmiljøkampagne, hvor arbejdstitlen er ”Vis Hensyn”. Det vil I komme til at se/høre mere til.
Ny vejledning til et kønsinkluderende sprog
Københavns Kommune har fået en ny vejledning til, hvordan vi kommunikerer kønsneutralt og i et inkluderende sprog. Vejledningen er en del af Københavns Kommunes LGBTI+ indsats, og skal fungere som et konkret redskab til, at kommunens medarbejdere bliver klædt godt på til at møde hinanden og borgerne med respekt for forskellighed og opmærksomhed på kønsstereotyper.
Unge fra Ukraine
Der har været forholdsvis stille i forhold til nye unge, men det forventes, at der vil være flere fra september, når statsadministrationen igen behandler ansøgninger.
Kommunen planlægger at etablere pavillonbyer, hvor ukrainere kan bo.
Det gælder både vejledning i grundskole og i ungeafdelingen.
Endnu en gang velkommen tilbage, og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen,
Peter
|