Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 39 - 27. september 2024

 
 
Kære kollegaer

Tidsregistrering
Datoen for hvornår vi skal registrere arbejdstid nærmer sig. Der er medarbejdergrupper i BUF, som bliver fritaget, og jeg er ved at afklare, hvorvidt uddannelsesvejledere er en del af disse. Det er ikke helt let, da vi arbejder på mange adresser og til tider med længere pauser – f.eks. i forbindelse med møder om aftenen, så måske ender det med, at vi alle skal følge den minimumsmodel (et excel-ark, hvor man taster det samlede antal arbejdstimer ind på dagsbasis).
Jeg håber at få en afklaring snarest.  
 
Bydækkende Center for Unge og Special – ledelsesdialog
Christina Haahr Bach og Jais Brændgaard Heilesen, der er vores nærmeste i BCUS, som centret hedder i daglig tale, var på besøg i sidste uge for at deltage i ledelsesmøde. Der var fokus på grundskoleområdet. Ud over tal, søgetal og statistik gennemgik Ulrick forskellige indsatser og måder, hvorpå der arbejdes og samarbejdes på skolerne.
Som altid er der stor spørgelyst og dialog på disse møder.  
 
Referatmøde
Børne- og Ungdomsudvalget afholdt møde i onsdags, hvor et af emnerne var skolestruktur, hvor udskolingsskoler/afdelinger var på dagsordenen.
Der var stor nysgerrighed i forhold til steder, om unge i udskolingsskoler lærer mere og fastholdes bedre end i en almindelig skole med indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er der ikke indikationer på, at de gør. Dog er der på udskolingsskoler et bedre ungemiljø, som gør, at de unge trives bedre, hvilket er væsentligt. Desuden hjælper den struktur også på det fænomen, at en del unge skifter kommunale skoler ud med privatskoler i udskolingen – det er nemmere at imødekomme, når man har mange klasser pr. trin.
Som I sikkert har hørt i pressen i sidste uge, så er mobiltelefoner igen på dagsordenen, og der er stemning for, at indskoling skal være mobilfri, og det skal mellemtrinnet være delvist. I udskoling er der ikke helt konsensus, hvilket også gælder KKFO og klubber – de sidste ord er helt sikkert ikke sagt i den sag.  
 
Hotel- og Restaurantskolen
På det sidste samlede besøg fortalte daværende direktør om de store planer, der er for skolen, hvor man ønsker at bygge en helt ny skole i bæredygtige materialer og lave ungdomsboliger i store dele af de gamle bygninger.
Skolen har fået en meget stor donation, så nu skulle det blive en realitet – det er flot og godt, og det bliver spændende at følge.
Så det er både NEXT og HRS, der skal i gang med store projekter. Jeg håber, at de formår at holde fast i og fokus på uddannelse og undervisningsmiljø.
 
Det var alt for denne gang.   
 
God weekend.   

Mvh   
Peter 
 

AMO og MED

4. oktober er der møde i Arbejdsmiljøorganisationen, hvor der i skrivende stund er følgende på dagsordenen:
Status på arbejdsmiljø fra afdelingerne, nysgerrighed/undersøgelse af psykologisk sikkerhed og tryghed i UU København, MED-årshjul 4. kvt. herunder den kommende Trivselsundersøgelse. Spørg din AMR, hvis du vil vide mere om eller har input til arbejdsmiljøarbejdet.  
 
MED og AMO har været på fælles uddannelse, så nu har alle jeres tillidsvalgte BUF’s MED-uddannelse, og vi er også opdaterede i forhold til Arbejdsmiljøuddannelse. MED har næste møde 11. oktober.
 

Ny kollega i 10/UNG

Tirsdag den 1. oktober byder vi velkommen til vores nye vejlederkollega Flemming Mortensen. Flemming skal være tilknyttet bydelsteamet Nørrebro-Bispebjerg og overtager Karstens unge. Flemming er ansat indtil udgangen af oktober 2025.  
Der vil være morgenmad kl. 9 på tirsdag den 1. oktober. Kig forbi hvis du er i nærheden.
 
 

Kalender

  
AMO-møde 
4. oktober 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
11. oktober kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
11. oktober 2024 kl. 14.01
 
Inspirationsmøde om Angst
7. november 2024 kl. 13.30 - 15.30 (program kommer)
 
Læsesalonen
13. november 2024 kl. 16.30 - 18.30 - Se indbydelse
 
MAD og BORDTENNIS
27. november 2024 kl. 16 - ?
 
AMO-møde
6. december 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
JULEFROKOST
6. december 2024 kl. 14.00
 
MED-møde
13. december 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
13. december 2024 kl. 14.01
 
2025
 
MAD og BORDTENNIS
29. januar 2025 kl. 16 - ?
 
MAD og BORDTENNIS
26. marts 2025 kl. 16 - ?
 
MAD og BORDTENNIS
28. maj 2025 kl. 16 - ?
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer