KUI-kommissorium
Det der tidligere hed Driftsejergruppen hedder nu KUI-cheferne. Der var for stort sprogligt sammenfald mellem ordene Driftsledergruppen og Driftsejergruppen – så der opstod mange forvekslinger.
Som en del af justering af KUI inden for eksisterende ramme, har ”KUI-cheferne” fået lavet et kommissorium, hvor vi er blevet skarpe på, at vi skal være mere insisterende i samarbejdet.
Kommissoriet skal godkendes af direktørerne i de respektive forvaltninger. Når det er sket, deler jeg det med jer.
Ændringerne i forhold til deling af personlige oplysninger (se ovenfor) bliver også en del af et bedre samarbejde forvaltningerne imellem.
Rettelse/præcisering
I KORT & GODT nr. 1 oplyste jeg, at I på jeres lønseddel vil kunne se kompensationen for afskaffelse af St. Bededag. I første omgang er det kun på lønseddel for dem af jer, som er forudlønnede, hvoraf det vil fremgå. For andre vil det først fremgå af kommende lønseddel.
Møde med NEXT
Ulrick og jeg har været til møde på NEXT, hvor Ole Heinager, Isabella T. Troensegaard og Trine Breyt Joensen orienterede om ændringer og nyheder på deres skole og på erhvervsskoleområdet.
NEXT har ændret deres struktur således, at de fire grundforløb er tættere koblet på de respektive hovedforløb og dermed uddannelser.
Det indebærer, at det nu er mere tydeligt, hvilken ”vej” det enkelte grundforløb peger i. For os burde det dog ikke få nogen betydning.
NEXT har fusioneret med Hvidovre Gymnasium, som skifter navn til Enghøj Gymnasium. Det kan få relevans for os, da en del unge fra København, som ikke kan imødekommes med deres 1. prioritet tilbydes en plads på et gymnasium i omegnen.
Enghøj Gymnasium ligger ved Avedøre Station, og afstanden dertil er derfor ikke så voldsom. Enghøj tilbyder STX, HHX, HTX og HF.
NEXT ønsker at blive en del af Regeringens plan om mere praksisfaglighed i undervisningen. Dette fordi skolen har lokaler og indretning til undervisning i praktiske fag. NEXT håber, at der kan opstå lokale samarbejder flere steder i Kommunen i stil med det samarbejde, der er med Husum Skole, som nogle af jer sikkert har hørt om.
DHL
Selvom de lave temperaturer ikke er superfordrende i forhold til at løbe, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at UU København igen i år løber med i verdens største motionsløb. DHL er i uge 34 – det bliver formodentlig onsdag den 21. august, vi stiller op.
Det er begyndt at røre på sig med enkelte tilmeldinger.
Hvis der er interesse, kan vi se på muligheden for at arrangere fællestræning - kontakt Henrik Bov.
Og med disse ord vil jeg ønske jer alle en god weekend – dagen er tiltaget med så mange minutter, at vi både kan se og mærke det.
Mvh
Peter
|