Kære kollegaer UU-møde Indledningsvis vil jeg gerne starte med at sige tak for et rigtig godt UU-møde i tirsdags. Dejligt at starte hos en god samarbejdspartner og få en opdatering på, hvad der sker på deres område. Det glæder mig også at blive bekræftet i, at vi er en god og værdsat samarbejdspartner – tak til alle jer for jeres indsats og bidrag hertil – uden gode samarbejdspartnere og godt samarbejde kan vi ikke så meget. Og så gik turen til Korsgade til svære ”uddannelsesvalg” – for der var syv meget interessante og relevante oplæg klar – og vi kunne kun vælge tre hver! Jeg havde svært ved at vælge til – for det var svært at vælge fra. Jeg håber, at vi kan gentage denne gode form for kompetencedeling- og udvikling og måske overtale jer, der bidrog til at stille op endnu en gang. Det kan være, at vi skal se lidt på formen – det er hårdt at holde oplæg tre gange i træk. Afslutningsvis: Tusind tak til jer, der stillede op og delte jeres viden og erfaringer med os andre – det er meget værdifuldt og også med til at bringe os tættere sammen som kollegaer – jeg håber, at I havde nogle gode oplevelser og har fået den positive respons og applaus, I fortjener. I forbindelse med et af de oplæg jeg hørte, blev Vives rapport ”Chanceulighed i udsatte boligområder” nævnt. Jeg lovede at bringe et link til den.
Desuden er der ønsker om link til kortet, hvor man kan se de respektive boligområder og beboersammensætning. Det er herInklusionsarrangement I sidste uge var vi også sammen med andre gode samarbejdspartnere. Inklusionsgruppen havde inviteret forskellige kommunale indsatser til møde, hvor disse fik mulighed for at fortælle om deres tilbud/indsats og dermed delagtiggøre de fremmødte i de muligheder, der er i København for de mest udfordrede og udsatte unge og deres familier. Endnu et godt arrangement – tak for det. Referatmøde Børne- og ungeudvalget afholdt møde i sidste uge og ifølge efterfølgende referatmøde, var der ét gennemgående emne/tema: Økonomi – dette års og de kommende års. Som I formodentlig husker, måtte vi genåbne budget 2023 i foråret, og alle skulle bidrage med 0,75%, hvilket i vores tilfælde svarer til 7-8% af den disponible ramme. Det lykkedes at bremse og ændre nuværende år, da vi blev varskoet i god tid. Den besparelse bliver permanent, så vi kan forberede os i god tid – det er en god ting. Vi må så håbe, at det bliver ved det. Det må fremtiden vise, for udfordringer med stigende pres på almenområdet fra specialområdet stopper tilsyneladende ikke foreløbig. TUNGT – kampagne SUF har et tilbud til unge mellem 15 og 22 år, som har det svært. Tungt er et tilbud om gratis samtaler. I kan læse mere på kk.dk/tungt.Jeg håber, at I vil henvise unge med behov, som I møder i jeres gerning til tilbuddet. Det var ordene for denne gang. Jeg vil ønske jer alle en rigtig god weekend. Mvh Peter
|