Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 19 - 12. maj 2023

 
Kære kollegaer
 
Så fik vi markeret, holdt og afviklet den sidste Store Bededag. Jeg håber, at I havde en god forlænget weekend.  
 
Og så kom Reformkommissionen endelig med deres rapport og anbefalinger. Den var noget forsinket, men det er også en stor og vigtig opgave, som kræver grundighed. Der er ikke noget, der direkte berører vores felt, men en masse som berører vore samarbejder.
Der er mange gode forslag og jeg glæder mig over, at der er meget fokus på børn og unge med problemer og udfordringer.
Nu følger det politiske arbejde, og så er det spændende, hvordan det ender.
Personligt synes jeg, at det er spændende, hvordan det ender med 10. klasser og Højere Praktisk Eksamen ”hpx”.
Det kommer vi i alt fald til at høre mere om.  
 
Arbejdstilsynets besøg 8. maj
Som opfølgning på det uanmeldte besøg den 23. februar havde vi Arbejdstilsynet på opfølgende besøg. En positiv dag, hvor de fulgte op på de afdelinger, som de ikke fik talt med i februar.
Vi samler op på besøgene på MED-møde senere i dag, men overordnet er deres vurdering af UU København, som arbejdsplads positiv – meget positiv.
Som en af konsulenterne udtrykte: ”Vi har mødt glade og fleksible medarbejdere, som er glade for deres arbejde et arbejde, som de finder meningsfuldt".
”Der er intet at sætte en finger på i UU København”.
Det, der kan sættes en finger på, er arbejdsmiljøet ude på skoler og 10. klassecentre.
Det kommer vi til at følge op på – sikkert i dialog med Arbejdstilsynet.
Stor tak til dem af jer, som fik rykket rundt i jeres kalendere, så I kunne bruge tid på AT.  
 
Fagligt Center på besøg
I denne og sidste uge har vi haft besøg af to nye og en rutineret medarbejder fra Fagligt Center, Laura, Sarah og Mette.
I min afrunding med dem fik jeg en stor tak. De synes, at besøget var meget givende og har styrket deres viden om UU København og de mange opgaver, der udføres her.
Jeg skal hilse og takke alle, som har bidraget og afsat tid til den meget grundige gennemgang af UU København.  

Hjemmearbejdspladser
Vi følger FAC´s aftale om hjemmearbejdspladser, som er, at man efter aftale med nærmeste leder kan arbejde hjemme én dag om ugen, så længe det er foreneligt med arbejdsopgaver og arbejdsplads.
Der er kommet nye regler, som betyder, at jeres hjemmearbejdsplads skal underkastes for en APV, og at I efterfølgende skal lave en individuel aftale med nærmeste leder. Det skal vi lige se nærmere på, hvordan vi håndterer.  

Ny redaktør
Og så kan jeg afsløre, at Kort & Godt har fået en redaktør igen. Det bliver Rikke Høj Stjernholm.
Rikke skal lige sættes ind i opgaver og teknik, så er hun klar.  

Rigtig god weekend til jer alle.  
  
Mange venlige hilsner  
Peter
 

MED

Vi har MED-møde senere i dag, hvor vi skal gennemgå Trivselsundersøgelse 2023. Vi har fået en ”flot rapport”, som vor chef Christina Haahr Bach udtrykker det. Der er fremgang på mange temaer – vi har høj trivsel i UU København – tak til jer alle for at bidrage hertil – det er ikke trivsel, der kommer af sig selv, så det er noget, vi skal holde fast i. Vi skal på mødet i dag tale om, hvilke temaer vi ønsker at arbejde videre med, og her giver rapporten tydelige fingerpeg.
Ud over det skal vi se på, hvad vi skal forslå til den kommende APV – der kan godt være sammenfald.
Husk vi slutter med en MED-café kl. 14.01, hvor alle selvfølgelig er velkomne.
 

Rene glas og kopper mm!

Hvis du gerne vil sikre dine kollegaer og dig selv rene glas og kopper (tallerkener og bestik), så skal du skylle det grundigt af – altså ikke efterlade som på billedet.
Maskinen vasker i genbrugsvand, som hurtigt bliver urent, og maskinen vasker meget kort (ca. 2 minutter) og i meget varmt vand. Slet ikke som en husholdningsmaskine, som skyller og vasker i timevis.
Derfor fjernes indtørret kaffe, mælk, madrester ikke.
Soda skal ikke skylle- og skrubbe indtørrede madrester af – det ligger ikke i hendes opgaver.
Så fat børsten til glæde for alle.

Mange venlige hilsner
Jeres AMO-udvalg
 

Invitation til Meet & Eat

 
Hotel- Restaurant Skolen inviterer til dialog om uddannelser, mulighed for rundvisning og dejligafsluttende frokost.
Arrangementet foregår tirsdag den 23. maj 2023 kl. 10 - 12.
Klik på knappen for at se program og hvor du kan tilmelde dig.
Se program og tilmelding
 

Glemte sager

Disse fire glemte ting kan afhentes i receptionen:
En nøgle, et Ipad cover, en stofpose med grønsagsprint og en hvid uld bluse i str. S.
 
 

HUSK !

Husk at tilmelde dig UU´s sommerfest.
Fristen er på mandag den 15. maj!!
 

Kurser og konferencer

Ønsker du at deltage i et kursus, en konference eller lignende, skal du senest otte dage efter at arrangementet har været i KORT & GODT kontakte din nærmeste leder.   
 
Få den nyste viden om autisme og ADHD
En kursusrække - 30. oktober, 3. november, 10. november, 17. november og 20. november. Læs mere
 
 

Kalender

 
MED-møde
12. maj 2023 kl. 11.00 - 14.00 
 
MED-café
12. maj 2023 kl. 14.01
 
Læsesalon
24. maj 2023 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
Sommerfest
2. juni 2023 kl. 14.00 - Se invitation
 
UU-møde
6. juni 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
MED-møde
16. juni. januar 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
16. juni 2023 kl. 14.01
 
MED-møde
11. august 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
11. august 2023 kl. 14.01
 
DHL-stafet
30. august 2023 fra kl. 18 - ?
 
Læsesalon
6. september 2023 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
UU-møde
26. september 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
Med-møde
3. november 2023 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café
3. november 2023 kl. 14.01
 
Julefrokost
1. december kl. 14.00
 
UU-møde
5. december kl. 13.00 - 16.00
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer