Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 49 - 9. december 2022

 
Kære kollegaer
 
Jeg holder ferie i denne uge, og har derfor ikke nyt at berette.
Jeg vil derfor nøjes med at ønske alle, der skal deltage i julefrokosten senere i dag en rigtig god fornøjelse. Jeg er ked af at jeg ikke kan være med i år, for det plejer at være en dejlig måde at mødes på, med mulighed for at få talt med en masse kollegaer man ikke møder så ofte i hverdagen. Jeg er sikker på, at Område Nørrebro/Bispebjerg har sørget for, at det bliver en god oplevelse.
 
Til alle vil jeg ønske en rigtig god weekend. 
 
Mvh,
Peter
 

Korsgade lukket

Den 20. december er Korsgade lukket pga. sekretariatets juleafslutning.
Den 23. december er Korsgade også lukket.
Man kan sagtens komme i Korsgade og arbejde, men man skal selv låse sig ind, da receptionen er lukket, og gitteret er nede.
 
Som de fleste vil vide, fejrede Ole Wenkens et flot jubilæum i Korsgade den 1. december. Ovenfor glimt fra en festlig eftermiddag - med både borgmesterbesøg og godmodigt drillende kollegial underholdning. 
 

Udlæg til refusion

I forbindelse med lukning af regnskab 2022 skal alle, som har et privat udlæg, sende kvitteringer med underskrift, formål med udgiften samt deltager til Lene Heileskov på ul63@kk.dk, senest mandag den 19. december 2022.
 

Julekonkurrence

Også i denne uge har drillenissen været på spil her hos KOG-redaktionen – og vi har derfor igen brug for jeres hjælp til at finde ud af, hvilken kollega der mon er portrætteret under nissehuen.
Har du et bud på, hvem af dine kollegaer der iført nissehue og bikini kører på cykel engang i 70erne?  – så send en mail med dit bud til uukortoggodt@buf.kk.dk – senest på onsdag klokken 12. Vinderen præmieres med en hyggelig gave, doneret af Peter.
Sidste uges kollega var Kim Valentin fra administrationen - det var der faktisk ikke nogen der havde gættet på - hvorimod mange troede det var Peter Schantz! Vi lader derfor præmien fra sidste uge gå videre til denne uges konkurrence. 
 
 

Kalender

 
Julefrokost
9. december 2022 kl. 14 
 
UU-møde på KVUC
13. december 2022 kl. 13.00 - 16.00
 
MED-møde
16. december 2022 kl. 11.30 - 14.00
 
MED-café
16. december 2022 kl. 14.01
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til Gitte og Camilla, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer