Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 6 - 10. februar 2023

 
Kære kollegaer
 
”Ikke vurderet parat”…
I dagbladet Information var der 31. januar 2023 en glimrende artikel om parathedsvurdering.
Meget kort konkluderes det, at den vurdering ikke hjælper de unge – tværtimod. De unge føler sig stemplede og demotiverede. Hvilket bekræftes af formand for Danmarks Vejlederforening, Karina Meinecke, som slår fast, at en ændring i ord og beskrivelser ikke vil ændre de unges oplevelser i forbindelse med processen.
Det, jeg finder mest trist, er at de unge giver udtryk for, at de føler sig ladt alene med deres negative vurdering, at de ikke oplever at få den tilstrækkelige hjælp og støtte til at arbejde med de kompetencer som de skal udvikle, for at blive parate.
Formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, gør opmærksom på, at skolerne aldrig har ønsket at skulle ”stemple” unge parate eller det modsatte, men derimod arbejde med livsmod og fremsyn. Claus mener, at det er problematisk, at der er skåret i den vejledning, som netop skal bidrage til at hjælpe unge på vej.
Det er rart at have den holdning på en så central plads. Læs artiklen her.     
 
Samarbejde mellem erhvervsskoler, gymnasier og HF i ”Centrum” og UU København om unge i risiko for afbrud på ungdomsuddannelser
Jeg har vist skrevet om det tidligere, men det er en sag, jeg har været meget optaget af længe.
Dette samarbejde burde gå helt af sig selv, da det står i lovgivningen, men så let er det ikke altid. Jeg har forfulgt dette de seneste 8 år!
I fredags var jeg til møde med alle gymnasier og HFer i vores område, som tilsluttede sig den aftaletekst, der senest har været ”frem og tilbage” mellem UU København og de fem store erhvervsskoler.
Så nu har vi endelig en skriftlig aftale om en af de store intentioner med bl.a. KUI: ”At arbejde for, at flere unge fastholdes og gennemfører en ungdomsuddannelse” – eller hjælpes til et hurtigt skift, hvis det er det, der skal til.
Det er jo ikke gjort med et stykke papir, men jeg håber, at det faktum at alle på møder har sagt, at de vil slutte op om denne særlige indsats/dette særlige samarbejde, sætter mere fokus på det - og ikke mindst handling bag.  
 
Journalisering og kursus i forvaltningsret
Journaliseringsagenterne skal til møde med JURA-teamet i forvaltningen til april. Inden da vil vi indhente relevante temaer og udfordringer fra jer, så vi kan få noget direkte relaterbart med retur til jer. Det bliver formodentlig på områdemøder, vi vil samle input, men begynd gerne at tænke over, hvad du oplever, at du har behov for afklaring af. 
Alle medarbejdere i BUF, der arbejder med sagsbehandling i bred forstand, skal tage et kursus i forvaltningsret. Det skal være med til at sikre god sagsbehandling og dermed tryghed i det daglige arbejde.
 
Besøg fra Fællesadministrationen
22. februar, kl. 8-12, kommer Lene Heileskov til Korsgade. Tanken er, at Lene finder en plads og laver sit ”vanlige arbejde”, men at vi har mulighed for at hilse på og/eller drøfte en sag med Lene, det kunne f.eks. være ferieindberetning.
Hvor Lene vil være at finde den dag, er ikke afgjort endnu – måske i receptionen.  
 
Skolelederstævne
Traditionen tro inviteres der repræsentanter fra UU København med til skoleledernes sammenkomst i starten af året. Temaet dette år var inkluderende fællesskaber. Det er et evig vigtigt emne, og der var gode oplæg og drøftelser.
Men stævnet er i den grad også et netværksmøde, hvor det er godt at deltage, da mange af UU Københavns samarbejdspartnere deltager.
Når man færdes der og taler med skoleledere mm., er det udelukkende positive tilkendegivelser og ros man møder og får som respons for UU Københavns gerning og indsats – og den skal videre til alle jer, der leverer i det daglig – tak!  
 
Gode eksempler på uddannelsesvejledning
KL/EUK er blevet meget opmærksom på uddannelsesvejledning – bl.a. den nye parathedsvurdering og de mange unge uden uddannelse og job er med til at skærpe dette fokus.
De vil derfor gerne have gode eksempler og måske oplevelser på de forskellige vejledningstyper vi arbejder med: Individuelle m/u forældre, gruppe og kollektiv.
Min første indskydelse var, beretninger jeg har hørt om individuelle samtaler i forbindelse med den målrettede indsats i udsatte boligområder, hvor der til samtaler opstod rigtig god dialog med forældrene også i forhold til uddannelsessystemet i DK og eksempler på gruppeforløb i forbindelse med Unge med Kant+, men der er mange andre, ved jeg. Så hvis du har tid og lyst til at bidrage, så skrive endelig til mig – hvis du er i tvivl om formen, så lad os tale om det.
 
Som noget smukt i denne måned, hvor vi i starten havde kyndelmisse, afholdes der lysfestival i København. Jeg håber, at de interesserede af jer får tid og mulighed for at se på nogle af de fantastiske og smukke installationer.
 
Og så er vi jo nået til uge 7 – KORT & GODT holder pause, og det er der også en del af jer, der gør – til dem af jer: Rigtig god vinterferie. 
   
 
Mvh
Peter
 

DUT-midlerne er tilbage!

Der er nu kommet en afklaring på DUT-midler.  Det vil ligesom de tidligere år være begrænset, hvor mange midler der er til rådighed. Derfor skal det altid undersøges om der kan søges støtte andre steder (SOF, Efterskolerne, Højskolerne osv)   Det vil også stadig være sådan, at DUT-midler kun kan bruges til betaling af skolepenge – altså ikke transport, rejser, bøger tøj m.m.   Ansøgning laves på skema som findes i UNO-Ung under stamdata – Nyt dokument – Målgruppevurdering for DUT. Ud over ansøgning, skal der desuden være en uddannelsesplan for den unge.   For at ansøgningen kan behandles skal der sendes en advis til Morten Aagaard. Der kan forventes svar på ansøgningen inden for en uge.    
 

 UU-vejledning i Helhedsplaner (HHP)

En helhedsplan er et område med almennyttige boliger, hvor der er lavet en 4-årig handleplan for området. En handleplan kan indeholde mange forskellige aktiviteter ang. job, uddannelse, social sammenhængskraft, sprogundervisning, kulturformidling og meget mere.   Der findes både forebyggelsesområder, ombyggelsesområder (tidl. ghettoområder), parallelsamfund og udsatte områder.
UU-vejledning foregår i forebyggelsesområderne i København, hvorimod vi ikke har en specifik indsats i de andre områder. Mjølnerparken er en del af de andre områder, men ikke forebyggelsesområderne, derfor arbejder HHP-vejledere ikke i Mjølnerparken.
Læs videre
 

Virksomhedsbesøg

Årets første virksomhedsbesøg er fastlagt. I finder information på UU's hjemmeside her.
De første besøg er inden for SOSU- og sygepleje samt pædagogisk assistent, og vil løbe af stablen allerede i starten af marts, så vær obs på en kort tilmeldingsfrist. Bred gerne tilbuddet ud til de unge på skolerne. Vi arbejder på at få flere virksomhedsbesøg i kalenderen.
 

Kurser og konferencer

Ønsker du at deltage i et kursus, en konference eller lignende, skal du senest otte dage e,er at arrangementet har været i KORT & GODT kontakte din nærmeste leder.
 
31. marts klokken 8.30-12, KP Tagensvej
"Gode greb i den kollektive vejledning" - dialogmøde for KUI/UU vejledere og Studievalg. Program og tilmelding
 
 
 

Kalender

 
Vin og tapas
10. februar 2023 kl. 14 - ? Se indbydelse
 
MED-møde
10. marts 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
10. marts 2023 kl. 14.01
 
Strik og drik
14. marts 2023 kl. 16.00 - 18.30 - Se invitation
 
UU-møde
28. marts 2023 kl. 13.00 - 16.00
  
MED-møde
28. april 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
28. april 2023 kl. 14.01
 
MED-møde
12. maj 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
12. maj 2023 kl. 14.01
 
Sommerfest
2. juni 2023 kl. 14.00
 
UU-møde
6. juni 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
MED-møde
16. juni. januar 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
16. juni 2023 kl. 14.01
 
MED-møde
11. august 2023 kl. 12.00 - 14.00 
 
MED-café
11. august 2023 kl. 14.01
 
UU-møde
26. september 2023 kl. 13.00 - 16.00
 
Julefrokost
1. december kl. 14.00
 
UU-møde
5. december kl. 13.00 - 16.00
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til Gitte og Camilla, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer