PPP om bekymrende fravær Japan-besøg I sidste uge havde vi besøg af Dr. Kiyoko Fukushima, som arbejder med unge (og ældre), der er helt uden for uddannelse og beskæftigelse. I Japan findes en gruppe, som er/har meldt sig ud af samfundet og som bor isoleret hjemme hos deres forældre. Der er eksempler på voksne, som i årevis ikke har været ude i ”samfundet”. De ligger i princippet ikke samfundet til last i en del af deres leveårår, men de bidrager ikke til samfundet, hvilket er en vigtig dyd i Japan. Ikke at bidrage/yde sit er i Japan forbundet med skam, hvilket medfører, at denne problematik ties ihjel. Når forældrene dør, opstår der store problemer, da disse ”hjemmeboende” mennesker er meget afhængige af deres forældre og ikke socialiserede. Det vides ikke, hvor stort problemet reelt er, da det er fyldt med mørketal og svært at gøre op. Dr. Fukushimas store interesse er derfor den massive indsats, som vi faktisk har i Danmark for at sikre at alle kommer i skole og får en uddannelse, som er vigtigt for at blive en del af samfundet og dets fællesskab.
Dr. Kiyoko blev meget optaget af vores arbejde med overgange og overlevering, så vores fysiske model, der illustrerer og demonstrerer arbejdet med overgange i UUK vakte stor begejstring og er kommet med til Japan.
Der er selvfølgelig også lignende tilfælde i Danmark på voksne hjemmeboende, som i Japan, men de må være få, ellers havde vi sikkert hørt om det som et samfundsproblem.
Budget 2024 Så er budgettet for næste år vedtaget. Der er en del af principaftalen for budget 2024-25, som blev besluttet i foråret. Budgettet hedder ”Ansvar for Københavns fremtid I” og er indgået med alle partier på nær Enhedslisten. De helt overordnede mål og indsatser er stigende udgifter på socialområdet og ekstraudgifter på børneområdet, men også mere Metro, klima, mere biodiversitet, kultur og idræt er godt repræsenteret. Der skal anvendes enorme summer på byggeri og anlæg, og her fylder skolerne meget også en del nye specialskolespor, og det er der brug for.
Den rammebesparelse på 0,75%, som alle i BUF oplevede i indeværende år bliver permanent, så vi får færre midler til næste år.
Budgetposter og dermed indsatser på vores område, eller som berører vores område direkte/indirekte er bl.a. flere boliger til hjemløse, og udvidelse af tandpleje til det 21. år for alle.
I SOF igangsætter/forsætter man indsatser for unge med diagnoser og spiseforstyrrelser for at afhjælpe mistrivsel – i BUF afsættes der midler til samme område, dog bredere, med overskriften Mental sundhed og Trivsel blandt børn og unge.
Indsatser i andre forvaltninger, som vi arbejder sammen med/anvender støtte til idræt- og kulturaktiviteter til udsatte unge (KFF) og Fritidsjob (BIF). Der afsættes også midler til Velfærdspraktik, og det vil helt sikkert berøre aktiviteterne i UUK. Der er, så vidt jeg kan tælle mig sammen til 198 poster, der er forhandlet om, bl.a. skal der findes midler efter afskaffelse af St. Bededag, hvilket medfører en merudgift i BUF på kr. 8,7 mio. i 2024.
Opråb fra AMO Nu må det stoppe! Soda har fået henvendelser fra flere kollegaer, der har beklaget sig over, at glas og kopper ikke er rene. I K&G uge 19 og K&G fra uge 25 bragte AMO nedenstående artikler/opråb/nødråb. Derfor undrer vi os i AMO meget over, at Soda skal modtage sådanne urimelige henvendelser. Om det skyldes tankeløshed eller arrogance kan vi ikke helt vurdere, men det er i alt fald ikke i orden. Så kære alle, hjælp os alle med at holde en god standard på service – og på kollegial omgangsform. Ganske som med mødedogmer, så bør man/har man pligt til at reagere, når man ser en kollega efterlade beskidt service i køkkenet og/eller skylle bestil af uden efterfølgende at rense køkkenvasken. Hvis I skulle opleve, at en kollega føler sig trådt nær, når I gør opmærksom på manglende af-skylning eller oprydning, så er det kollegaen, som har et problem – ikke jer, der tager et fælles ansvar! I må gerne hjælpe de kollegaer, som ikke læser K&G med at gøre opmærksom på dette.
Venlige, men bestemte hilsner fra jeres AMO
Fra K&G uge 19 2023:
AMO skriver
Rene glas og kopper m.mHvis du gerne vil sikre dine kollegaer og dig selv rene glas og kopper (tallerkener og bestik), så skal du skylle det grundigt af – altså ikke efterlade som på billedet. Maskinen vasker i genbrugsvand, som hurtigt bliver urent, og maskinen vasker meget kort (ca. 2 minutter) og i meget varmt vand. Slet ikke som en husholdningsmaskine, som skyller og vasker i timevis. Derfor fjernes indtørret kaffe, mælk, madrester ikke. Soda skal ikke skylle- og skrubbe indtørrede madrester af – det ligger ikke i hendes opgaver. Så fat børsten til glæde for alle.
Mange venlige hilsner Jeres AMO-udvalg
Fra K&G uge 25 2023:
AMO skriver:
Et lille arbejdsmiljøopråb
Hvis du undrer dig over, at service i Korsgade ikke altid er helt rent, når du tager det på hylden, så skyldes det, at der er kollegaer, som eterlader det som på billedet. Det kan maskinen ikke vaske rent! Hjælp os alle med at holde UU København rent og pænt.
MVh AMO