Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 16 - 19. april 2024

 
Kære kollegaer  
 
Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering – bekendtgørelser
Tja, det er ikke den bedste titel – Ministeriet kalder det: ”Den målrettede skole- og vejledningsindsats/Den sammenhængende plan”.
Bekendtgørelserne er nu sendt til høring blandt de høringsberettigede – så alt går sin vante gang.  
 
FGU H – nyheder og nyhedsbrev
Kommunerne i optageområdet havde det halvårlige samarbejdsmøde med FGU H, hvor et kommissorium for FGU-arbejdsgruppen blev gennemgået – kommissoriet er lavet i tæt samarbejde med arbejdsgruppen og skal sikre, at der er et fagligt forum, hvor vejledningssamarbejdet mellem kommuner og FGU er i højsæde.
Der er enighed om at se på en styrkelse af EGU – brugen af EGU.
Tak til dem af jer, der har svaret på den undersøgelse, som danner afsæt for det videre arbejde. De andre kommuner er meget interesserede i den EGU-WS, som Kim holder her i UU København i slutningen af maj. UU København har også været så venlige at dele vores materiale med de andre kommuner.
Fravær eller slet fremmøde fylder meget på FGU H, og der er enighed om, at arbejdsgruppen skal se på og drøfte de forskellige ”politikker” og arbejdsgange, der er.
Og så oplever vi, at der er en åbning i forhold til at se på muligheden for at skabe et inkluderende tilbud – vi håber, at det kan blive i løbet af dette kalenderår.  

KVUC – lidt opdatering
KVUC, som har et særligt fokus på at hjælpe og støtte unge med læse- og skrivevanskeligheder, så de (også) kan få en uddannelse, er i færd med at se på, hvilke muligheder nyeste udvikling på AI-området skaber. Forskning viser, at læse- og skrivevanskeligheder påvirker livskvaliteten i høj grad, så der er virkelig mange gode argumenter for at fokusere på- og forsat udvikle dette.
Og udviklingen hjælper virkelig her. Der er allerede redskaber og materialer, som skoler stiller til rådighed, men det har sine begrænsninger og KVUC er derfor i gang med at se, hvad seneste udvikling kan, og AI er langt foran BUVM’s redskaber og hjælpemidler.
På et møde i KVUC’s Uddannelsesråd fik medlemmerne demonstreret, hvorledes man som studerende kan få forskellige former for hjælp, når man skal tilgå en tekst, og hvordan man kan have dialog med en computer om en given tekst – tilpasset eget niveau og tempo mm.
Det er klart, at der er mange fælder og muligheder for misbrug af AI, men brugt på den gode og rigtige måde, så er der virkelig gode og positive muligheder. AI vil gribe mere og mere ind i alles liv og virke, så selvfølgelig skal vi være agtpågivende, men det er og bliver en stor del af fremtiden.
Desuden kan oplyses, at KVUC har søgt BUVM om endnu en ASF-klasse, hvilket de har fået, så nu er det permanent, at der kan gå 24 unge på det tilbud. Det er også meget positivt.       

DHL – ”pladen fuld”
En dejlig nyhed er det, at de tre hold, vi har købt til 28. august 2024, nu er besat med UU København-løbere.
Ikke nok med det, så er interessen så stor, at vi har ekstra løbere i reserve, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt.
Og der er sandelig også ”heppere” – det er dejligt.
Tak til Henrik Bov for en stor indsats som holdleder i forbindelse med hvervekampagnen. Hvis der er interesse for fælles træning, så skriv til Henrik eller undertegnede, så ser vi på det.
 
Og med dette vil jeg ønske jer en rigtig god weekend.   
 
Mvh  
Peter
 
 

UnoUng lukket

UnoUng er lukket tirsdag den 23. april fra kl. 17.00 - 22.00 pga. sikkerhedsopdatering af deres servere.
 

Vejen til EGU version 1.0

Team Praktik tilbyder EGU workshop tirsdag den 28. maj kl. 13.00 - 15.00. Vi kommer ind over flg. emner:
  • Overgang til EGU (definition af målgruppe)
  • How to do? - når du som UU-vejleder møder et EGU talent
  • Viden og værktøjer
Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi udsender en personlig invitation i nærmeste fremtid.
 

Unge som søger fritidsjob

Har du en ung på 13-14 år i din vejledning, som brændende ønsker sig et fritidsjob? Så kan du nu skrive en indstilling til Fritidsjob med mentor.
Vi har i Team Praktik lavet en aftale med Boldklubben Skjold og Fritidsjob med mentor om et samarbejde om fritidsjob til otte unge her i foråret. Jobbet er 2x2 timer om ugen.
Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål, så tag fat i Anne Mette Skrumsager.
 

Forløb for unge med angst

Der gøres opmærksom på tilbuddet fra Center for Mental Sundhed, som du lan læse om her. 
Vi kan som UU-vejledere henvise unge til forløbet på lige fod med læger og andre fagpersoner.

Søren Lærkner har netop haft en sag med en ung, som var meget udfordret af angst og depression. Allerede en uge efter Søren havde indsendt henvisningen, blev den unge indkaldt til samtale.
Læs om tilbuddet
 

Mulighed for gratis interrail for 18-årige

Sarah Marie El-Youssoufi Malm skriver:
- Gratis interrail-billetter til 18-årige. Ansøgningen løber fra den 16. april 2024 kl. 12:00 til den 30. april 2024 kl. 12:00.
Læs mere
 

Fælles UU sport

Er der nogen, der har lyst til at spille f.eks. volley en gang om ugen?
Hvis vi er mange nok, vil jeg gerne påtage mig at undersøge muligheder for at låne et sted eller få os oprettet som hold hos Rådhusets idræts forening (RIF).
Send Anne Mette Skrumsager en mail, hvis du har lyst til at være med.
 

Hej alle sammen!

Mit navn er Anne-Marie, og jeg er ny studentermedhjælper i projektet Overgang til uddannelse og job hos Karina Meinecke. Til hverdag studerer jeg Retorik på København Universitet, og studerer deltid på 6. semester. Min fritid går med at lave små film, og jeg kan tit findes med en badmintonketsjer i hånden. Jeg glæder mig utrolig meget til at drysse lidt fe-støv over min tilværelse med et fedt arbejde hos jer!
 
 

Kalender

 
MED-møde
19. april 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
19. april 2024 kl. 14.01
 
SOMMERFEST
7. juni 2024 kl. 14.00
 
Læsesalonen
12. juni 2024 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
AMO-møde
14. juni 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
UU-møde
18. juni 2024 kl 12.45 - 16.00
 
MED-møde
21. juni 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
21. juni 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
23. august 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
30. august 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
30. august 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde 
4. oktober 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
11. oktober kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
11. oktober 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
6. december 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
JULEFROKOST
6. december 2024 kl. 14.00
 
MED-møde
13. december 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
13. december 2024 kl. 14.01
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer