Mission: Vi vejleder og udfordrer unge københavnere til valg af uddannelse.
Vision: Med høj faglighed, samarbejde og gode overgange skaber vi muligheder for, at de unge udvikler deres fulde potentiale.

Uge 20 - 17. maj 2024

 
Kære kollegaer  
 
Vigtige datoer og tidsfrister
Tildmelding til FestUUval senset den 24. maj.
Tilmelding til EGU workshop i dag.
____________________________________________
 
Så lader det til, at det varme vejr er blevet mere stabilt. Jeg håber, at I nyder det.  
 
Besøg hos Studievalg
Fredag den 3. maj afholdt Studievalg deres årlige netværksmøde sammen med uddannelsesvejledere fra UU- og KUI-centre i Region H.
Det gennemgående tema var kollektiv vejledning, hvor Studievalg gennemgik og beskrev, hvorledes de arbejder med og formidler uddannelsesmuligheder efter ungdomsuddannelser, herunder hvordan de arbejder med valgprocessen i kollektiv vejledning.
Studievalg havde bedt UU København’s Jens J om at holde oplæg om kollektiv vejledning i grundskolen med afsæt i Jens’ praksis, hvilket Jens gjorde på forbilledlig vis.
Nogle gode timer i vejledningens sag og tjeneste. 
 
Enheden for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne (EUK)
I sidste uge var der møde i rådgivningsgruppen.
Som I alle er bekendte med, sker der en del på vores område, hvilket prægede mødet.
Enkelte nedslag fra mødet og dermed primært KL’s vinkel: I forhold til HPX (hvad det så end må ende med), har KL ikke tænkt sig at give køb på en kommunal 10. klasse.
KL er meget spændt på, hvorledes det kommer til at gå med Regeringens ønsker om at ”flytte” omk. 25% unge ved at hæve karakterkrav til de gymnasiale uddannelser.
I 2025 er der Euro Skills, og KL vil benytte muligheden for at markere dette som ”Erhvervsuddannelsernes år”.
KL vil derfor gå på udkig efter ”signatur-projekter” fra Danmark, som viser, hvorledes kommunerne arbejder med den dagsorden.
Det kommer vi nok til at høre og mærke en del til.
KL er også meget spændt på, hvorledes reformændringerne af beskæftigelsessystemet, som skal medføre milliard-besparelser, kommer til at påvirke hele området – det vil gribe ind i/påvirke KUI/UU’s arbejde og område.
Endelig så drøftede vi også den kommende juniormesterlære – de muligheder og benspænd, der er i den forbindelse.
KL mener ikke, at den uddannelse kan løftes uden en stor indsats fra uddannelsesvejledningens side.
EUK er flittig bruger af UU- og KUI-centre i forbindelse med information om, hvordan praksis er og virker i landets kommuner, bl.a. i forbindelse med høringssvar – der var en stor tak herfor fra de kontorchefer, der deltog i mødet.
Det var noget af det, vi var omkring. Så der venter os en spændende, interessant, men også travl tid.  
 
St. Hverdagshveder
Kommende weekend er den sidste af de forlængede. I år mistede vi jo som bekendt en af dem. For at det ikke skulle være for trist at møde op i Korsgade på det, der skulle have været St. Bededag, havde Karina K bagt hverdagshveder – et smukt kollegialt træk.
Tidsregistrering af arbejdstid
En strid mellem en fagforening og en arbejdsgiver i Spanien for ca. 10 år siden har ført til en lov i EU om registrering af arbejdstid, som nu skal indføres og implementeres i Danmark pr. 1. juli 2024.
I KK er man i gang med at afdække, hvilke systemer medarbejdere i de respektive forvaltninger, organisationer og arbejdspladser anvender, så vi er mange ansatte i KK, der afventer, hvordan og hvad vi skal gøre. Men det står fast, at alle arbejdspladser skal have et system, som er nøjagtigt og pålideligt. Alle registrerede oplysninger om arbejdstid skal opbevares i fem år. Det er kun medarbejderen selv og ledelse, der har adgang til registreringerne.  
 
Organisationsændring i Fagligt Center
Den administrative organisering i BUF ændres pr. 1/9 2024. Der er tre argumenter og årsager hertil: Der skal effektiviseres. Der stilles flere og flere krav om lovmedholdelig administration, og mængden og kompleksiteten af administrative opgaver vokser. Der er krav om en frihedsdagsorden, regeringen ønsker at faglige beslutninger skal træffes så lokalt som muligt.
Det er besluttet, at man nedlægger Fagligt Center, som vi kender det i dag. I stedet oprettes to centre: Organisation & HR samt Unge og Special. Det er i sidste center, at UU København forankres. Vi har stadig Christina Haahr Bach som nærmeste leder, da Christina er den kommende centerchef af Unge & Special.
Umiddelbart får organiseringen ikke indflydelse på vores organisering og uddannelsesvejledning. Det er klart, at det griber ind i forhold til lederteamets arbejde og samarbejde med forvaltningen, men hvad og hvordan skal vi finde ud af sammen med dem.
 
Rigtig god forlænget weekend til jer alle.  
 
Mvh  
Peter
 

MED

Referat fra sidste møde finder I i Værktøjskassen i UnoUng.
 

Bliv klogere på unges trivsel og sundhed i København

Center for Forebyggelse og Folkesundhed har for femte gang gennemført Ungeprofilen 2023/24.
I forbindelse med at rapporten er kommet, bliver der afholdt et gå-hjem-møde tirsdag d. 11. juni 2024 kl. 14 00 - 15.30, hvor de væsentligste resultater fra Ungeprofilen vil blive præsenteret og drøftet.
Læs program og tilmelding
Læs rapporten
 

Fælles Faglig Vejlederdag

Den 23. april var vi samlet på KKU Hovmestervej til Fælles Faglig Vejlederdag. Vil du gense Miriam Michaelsens oplæg om digitale krænkelser og vold? Så tryk på knappen neden for.
Se slides
 

Reminder om EGU workshop

Team Praktik afholder EGU Workshop tirsdag d. 28. maj kl. 13.00-15.00.
Workshoppen vil tage afsæt i følgende emner:
  • Overgang til EGU (definition af målgruppe)
  • How to do? - når du som UU-vejleder møder et EGU talent
  • Viden og værktøjer
Se program
 

Strik og drik

Strik, drik, hyg dig og hæng ud med gode kollegaer. 
Næste stikkesamling er 13. juni 2024 kl. 16.00 - 18.30.
Se invitation
 

Køb billet til FestUUval 2024

Billetsalget er I fuld gang, og de første kunstnere er booket! Skynd dig at købe din billet til FestUUval 2024 allerede nu, så du er sikret dit armbånd til sommerens fedeste fest.
Da Sekretariatet modtog en tom festkasse, har vi valgt at øl/vin/vand koster 5,- så efterlader vi lidt til julefrokostudvalget. 
Læs mere
 

UU´s billedvæg

Tiden er inde til at, vi skal have en forårsrengøring af UU´s billedvæg.
Det nye tema er "Vis mig din hobby".
Læs mere
 
 

Kalender

 
EGU Workshop
28. maj 2024 kl. 13.00 - 15.00 - Se program
 
SOMMERFEST
7. juni 2024 kl. 12.00 - Se invitation
 
Læsesalonen
12. juni 2024 kl. 16.30 - 18.30 - Se invitation
 
Strik og drik
13. juni 2024 kl. 16.00 - 18.30 - Se invitation
 
AMO-møde
14. juni 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
UU-møde
18. juni 2024 kl 12.45 - 16.00
 
MED-møde
21. juni 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
21. juni 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
23. august 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
30. august 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-Café
30. august 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde 
4. oktober 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
MED-møde
11. oktober kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
11. oktober 2024 kl. 14.01
 
AMO-møde
6. december 2024 kl. 12.00 - 13.00
 
JULEFROKOST
6. december 2024 kl. 14.00
 
MED-møde
13. december 2024 kl. 12.00 - 14.00
 
MED-café 
13. december 2024 kl. 14.01
 
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil dele en information med dine kollegaer via KORT & GODT. Send en mail på uukortoggodt@buf.kk.dk til redaktionen, hvis du har noget på hjerte. 
Deadline er onsdag klokken 12.
Footer