Kære kollegaer
Vigtige datoer
Tirsdag den 18. juni er der lukket for vandet i Korsgade 30. Det er derfor ikke muligt at arbejde her, så I må arbejde på skolerne, områdekontorer eller hjemme – beklager.
Om eftermiddagen er der UU-møde i Kulturhus Indre By, og her er der ingen problemer med vandtilgang.
___________________________________________
SommerfestUUval Tusind tak til Sekretariatet for en meget velplanlagt og velgennemført sommergfest(ival). Sjovt med noget nyt og anderledes.
Julefrokosten, som afholdes 6. december, står Område Amager for.
Nyt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
I løbet af efteråret skal landets kommuner i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien i regionerne opbygge et behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Det lyder lidt som den indsats SUF har i Center for Mental Sundhed - Ung på Vej, som UUK har mulighed for at visitere til, men dette nye er en landsdækkende indsats.
Jeg er i dialog med SUF, hvor jeg tror, at indsatsen forankres. Jeg håber, at vi (også) får gode muligheder for at henvise/visitere til denne indsats direkte, så det bliver let at få en samtale eller mere med en fagperson, når der er behov.
Ros til UU København på møde med Områdecheferne
Torsdag i sidste uge afholdt FAC det årlige møde med Områdecheferne om overgang til ungdomsuddannelse. Ud over områdecheferne deltog repræsentanter fra FAC, direktion, KKU og UU København.
Der var sat tid af til en drøftelse af ”samarbejde om at give eleverne forudsætninger for at vælge og gennemføre ungdomsuddannelse”.
Som i forhold til alle komplicerede problemer er der mange mulige bud på løsninger, men en ting var gennemgående i dialogen: Der er ros til UU København for en god indsats og for godt samarbejde på- og med skolerne, KKU og 10. klasse.
Dejligt at høre, og det skal selvfølgelig videre til jer, som er årsag til rosen og dermed fortjener at få den overleveret.
Ungeprofilen 2023/24
Sundheds- og omsorgsforvaltningen (SUF) har igen i år lavet en stor undersøgelse af de unges trivsel og sundhed. Der er tale om unge, der går på ungdomsuddannelser (gymnasiale og EUD), FGU H og KKU - herunder 10. klasse.
For første gang er det lykkes at få flere end 10.000 besvarelser, hvilket er meget tilfredsstillende.
Undersøgelsen gennemføres i mange kommuner. Det er derfor muligt at sammenligne besvarelserne for unge i hele landet samlet.
SUF præsenterede undersøgelsen på et møde i tirsdags, hvor nogle af de vigtige opmærksomhedspunkter er, at der over de to sidste år har været en stagnation i mistrivsel blandt unge – målt på antal, hvilket er positivt, men det er desværre ikke muligt at se, hvor stor eller voldsom mistrivslen er blandt respondenterne.
Der er et svagt fald i antal unge, der ryger og drikker, og en stigning i unge der dyrker motion, det er også positivt.
Desværre er der en stigning i unge, der har prøvet/bruger snus, vapes og opioider. Den stigning er større i KK end i resten af landet, og der er en formodning om, at unge i storbyer/Hovedstaden har større risikovillighed i forhold til at prøve euforiserende stoffer og lignende.
Ovenstående er tendenser over de seneste år, men om der er tale om en generel tendens er ikke muligt at afgøre på nuværende tidspunkt.
Men den overordnede konklusion er, at de langt de fleste unge har det godt og trives, og det er vigtigt at bide mærke i.
Der er mange grafer og tal, men det er en god rapport, hvis du vil vide mere om de unges generelle sundhed i København.
Velfærdspraktik og fritidsjob
Via dette link kan I komme til en artikel fra FrederiksbergLIV omhandlende to unge, der har fritidsjob på plejehjem, deres oplevelser med det, og hvad det giver dem og beboerne.
Det hænger vældig godt sammen med KK’s indsats med velfærdspraktikker, som også kan lede til fritidsjob, og egentlig også EGU-forløb rettet mod sundhedsområdet.
Som jeg nævnte i min tale i fredags, så kan UU København og mange andre uddannelsesvejledere og centre fejre 20 år med Ungdommens Uddannelsesvejledning 1/8 2024.
En professionalisering af uddannelsesvejledningen var ønsket med loven, og det har vi fået.
Igen tak til alle jer der er en solid og vigtig del af det.
Rigtig god weekend til jer alle.
Mvh
Peter
|