Kære kollegaer
Denne uge så burde vi ændre til Godt og Kort, for vi starter med en virkelig god nyhed.
UnoUng
Fristen for at byde ind på opgaven med at levere et fagsystem til UU København er udløbet og glæden er stor, da vi kan konstatere, at der kun er et firma, som har budt ind på opgaven, nemlig EG Digital Welfare, som UnoIT hedder nu.
Udbudsjuristerne i KS og projektgruppen har været ansøgningen om ”prækvalifikation” igennem og godkendt denne, så nu går den endelige tilbudsarbejde i gang. Men da UnoIT er kendt med området og leverer system til os allerede, bør det gå smidigt.
UU-møder
Følgende datoer er i spil 28/3, 6/6, 26/9 og 5/12. I får en indkaldelse via Outlook.
Som tidligere nævnt indkaldes I fra kl. 13 – det er muligt at dette ”justeres” til kl. 14 senere. Og datoerne kan ændre sig, hvis der opstår udfordringer.
Funktioner
Det er nu ved at være faldet på plads. Jeg vil takke jer for at have haft tålmodighed med os alle i denne proces og jeg er glad for, at det stort set er landet i forhold til de funktioner, der var i spil. Tak til jer, der har budt ind.
Jeg skal beklage det bøvl, der har været i forhold til administration af tillæg.
Rigtig god weekend til jer alle.
Mvh,
Peter
|